Hjem » Aldersforskel og parforhold, hvad er i orden?

Aldersforskel og parforhold, hvad er i orden?

Del dette indlæg

Ser du dig omkring i din bekendtskabskreds, vil dine venner sikkert have jævnaldrende partnere. I den kulørte presse hører vi imidlertid tit om mennesker – oftest kendisser – med kærester, der kan være både 10, 15 og 20 år yngre. Så hvad er op og ned på aldersforskel og parforhold, hvad er i orden?

Da jeg var meget ung, var der en enkel tommelfingerregel, der ikke gav plads til slinger: Manden skal være to år ældre end kvinden, punktum. Der blev henvist til, at det var fordi, piger kom tidligere i puberteten end drenge, og de to års forskel skulle så kompensere for denne ulighed. Dertil kom, at en mand, der var et par år ældre, også havde mere gang i sin karriere, for det var dengang, mænd enten var den eneste udearbejdende i familien eller i hvert fald den primære til at skaffe pengene.

Man kan synes, at alle regler er fjollede og burde skrottes, når det gælder kærlighed og parforhold. Men denne tommelfingerregel er ikke så tosset endda. Lad os se på dens fordele og ulemper.

Fordelen er, at manden og kvinden er på nogenlunde samme stadium i livet. Deres forhistorie er nogenlunde ens, så de kan lettere spejle sig i hinanden – det bliver lettere at tænke og føle et vi. De kan begge have været på Interrail, lyttet til nogenlunde samme musik, og de kan begge tale med om de store, skelsættende begivenheder, uanset om de drejer sig om Berlinmurens fald, angrebet på World Trade Center eller Michael Jacksons død. Ulemper ved det jævnaldrende par er der ikke nogen af.

En stor aldersforskel betyder derimod, at de ikke har samme opfattelse af begivenheder, historie, og hvordan de er blevet påvirket. Kan kun den ene huske Berlinmurens fald som en vigtig begivenhed, bliver det sværere at finde en fælles forståelse med en, der lige var begyndt i skolen dengang. Det giver en skævhed, når man betragter den mere kammeratlige del af et forhold, som bliver mere væsentlig med tiden.

Vi lever i en ungdomsfikseret kultur
Romantikere vil sikkert hævde, at kærligheden overvinder alt. Det gør den sikkert også i de måneder, den første, stormende forelskelse varer. Derefter bliver det op ad bakke, når hverdagen sætter sit præg på forholdet.

Ungdom er idealet i vores samfund. Alle, næsten, ønsker at være unge, smukke, stramme i huden og dermed tiltrækkende for det modsatte køn. Vi kan bare ikke gå rundt og ligne 20-årige hele livet igennem. Det kan de fleste mennesker heldigvis acceptere, og de indretter sig efter den alder, de nu har.

Klik, hvis du vil vide mere om alder og tiltrækning

For andre er alder, rynker og skavanker noget, de på ingen måde kan se som en del af dem selv. De kæmper imod alderens fremskriden og naturens orden med kure, cremer og plastikoperationer. En meget yngre kæreste kan også for en tid hjælpe den alderstruede til at undgå realiteterne. En kamp, de alle er dømt til at tabe.

Et hollandsk studie fra 2000 viser, at det store flertal af kvinder, uafhængigt af deres egen alder, foretrækker en nogenlunde jævnaldrende kæreste. Mænd vil derimod gerne have en noget yngre partner, og hun må gerne være meget ung, jo mere forholdet bevæger sig mod det uforpligtende eller blot er ren fantasi.

Problemet er, at nogle mænd helt overser, hvad deres spejl viser. De overvurderer deres egen evne til at virke tiltrækkende. Jo, det kan godt være, at du føler dig ungdommelig og træner, men med 45 år er du stadig alt for gammel til en kvinde i tyverne – og langt de fleste af dem i trediverne.

Hvad nu, hvis manden fik opfyldt sit ønske om en meget yngre partner? Han ville blive en gammel far for sine børn og ikke have kræfter nok til den opgave. Han vil blive konfronteret med sin egen skrøbelighed, når han som en gammel – måske syg – mand er sammen med en rask, yngre kone. Og hun vil muligvis være omsværmet af yngre og mere virile mænd. Det vil han næppe synes om.

Cougars klarer sig bedst i de kulørte blade
I meget lang tid har det været mandens privilegium at finde en køn, ung kone. Det hjalp ham, hvis han havde penge, magt og den status, der følger med. Nu står vi så foran den omvendte situation, hvor ældre cougars løber med meget yngre fyre. Det påstår den mere letbenede presse i hvert fald. Sandheden er, at disse forhold – hvis de skal have en bare nogenlunde holdbarhed – er meget få, og kvinden er sædvanligvis meget smuk i forhold til sin alder. Denne type forhold er altså undtagelsen, det er ikke reglen. Men det sælger blade.

Sådanne forhold har større chancer, hvis de kun er baseret på sex, hvor begge parter får et ego-boost og også en god historie at fortælle vennerne – og måske lidt opmærksomhed på den konto. Sværere bliver det for en mand i slutningen af trediverne, hvis hans ældre kæreste har egne børn, og hun ramler ind i overgangsalderen. Han kan stadig nå at finde en anden kvinde i den fødedygtige alder og må gøre op med sig selv, om han har lyst til at få egne børn. Det vil mange mænd, når de når den alder, hvor der er mere prestige i at have sin egen familie end i at fortælle gutterne om sine seksuelle oplevelser.

Klik, og få 10 gratis datingtips og nyhedsbrevet direkte i din indbakke

I den engelsktalende del af verden huserer en tommelfingerregel, de kalder half the age plus seven, og som skulle angive den socialt acceptable aldersforskel. Ifølge den skulle det være i orden at to danner par, så længe den yngste (næsten altid kvinden) er mindst halvt så gammel som manden plus syv år. Er han 30 år, skal hun være mindst det halve (15 år) plus syv – altså 22 år.

Der er intet videnskabeligt belæg for denne “regel.” Den kan også give groteske resultater, især når den ene partner er temmelig gammel. En 90-årig skulle så kunne danne par med en 52-årig. Det vil næppe ske. En 22-årig og en 18-årig vil derimod være et bedre match.

En slags konklusion
Det er set, at mennesker kan være så forhippede på at score en væsentligt yngre kæreste, at de helt ignorerer advarselstegn som stof- og alkoholmisbrug og psykisk sygdom hos partneren. Det giver måske seksuel tiltrækning og tilfredsstillelse på kort sigt, men problemerne tårner sig op, hvis sådan et forhold skal overleve.

Et par års aldersforskel er helt i orden, især hvis de to er unge, og midaldrende kan sagtens strække sig fem år. Kommer de to op i halvtresserne, tresserne eller ældre, kan det også være helt okay, at aldersforskellen nærmer sig ti år. Om det er manden eller kvinden, der er ældst, kan vel være ligegyldigt.

Folk kan jo gøre, hvad de har lyst til, så længe de selv trives med hinanden, aldersforskellen, omgivelsernes eventuelle reaktioner, og at det i øvrigt er lovligt. Prøver du at langtidssikre jeres forhold ved, at I har nogenlunde samme interesser, værdier og muligheder, så gå efter jævnbyrdighed – også når det gælder alder.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

8 comments

  1. peter says:

    Da jeg var ca. 22, overtrådte jeg a>b/2+7-reglen, hvor “b” var ca. 34 år. Den 34-årige var en enlig mor fra Århus, en avantgarde cougar fra før udtrykket overhovedet blev opfundet. Det faldt ud som en hammersucces, som jeg tænker tilbage på med behagelig nostalgi. Hun var mere moden og s’føli mere erfaren end jeg, og hun tog sig af hurtigt at få defineret forholdet som begrænset til en fælles interesse i kneppe som kaniner og hyggeligt samvær i bred almindelighed – ikke noget med forpligtelser eller forventninger til fælles fremtid. det fungerede fint for os i ca. 2 år. Bare en hel del harmløse fornøjelser og så var det endda rasende billigt.
    Konklusion: Fuck generaliseringer og fuck også gerne cougars, hvis du skulle få en chance.

  2. Ole says:

    Tak for dit input!
    Jamen, så længe folk er enige, er der ingen regler. At du kalder jeres bekendtskab “rasende billigt,” går jeg ud fra betyder, at du ikke skulle finansiere dyre middage, minkpelse osv. Men hvorfor skulle manden også være den eneste til at hive penge op? Kvinden får, forhåbentlig, lige så meget ud af samværet som manden.
    Mvh
    Ole

  3. Steen says:

    https://en.wikipedia.org/wiki/Age_disparity_in_sexual_relationships har mere om sagen.

    Hr. og Fru Duvall har vist haft det fint på trods af den enorme alderforskel
    https://en.wikipedia.org/wiki/Luciana_Duvall
    Og Hr. Rimmer går det vel hverken værre eller bedre for end den gennemsnitlige danske mand
    http://livsstil.tv2.dk/samliv/2015-09-24-kaereste-med-20-aar-yngre-kvinde-nu-svarer-lasse-rimmer-kritikerne-igen

    Men mænd med et gennemsnitligt mål af status, charme og kroner på kontoen, fisker rigtignok forgæves i den del af dammen. De får sjældent noget på krogen og hvis de får det, er det givetvis “desperat udlænding”, “sindssyg dansker” eller en anden uhyggelig kombination af de to.

    Så jo. Gennemsnitlig aldersforskel passer bedst til gennemsnitlige mænd.

  4. Ole says:

    Enig, vi mænd skal have andre talenter at byde på end blot en slidt dåbsattest, hvis vi skal tiltrække meget yngre kvinder.
    Nogle er heldige med det – også kvinder. Men lige som ældre, rige mænd er Cher, Madonna og Julianne Moore ikke reglen – de er undtagelsen. Det sidste kan gøre nas at erfare for kvinder, der ser deres yngre steg dampe af, når han lægger det sjove og anderledes på hylden, fordi han ønsker at blive far til sine egne børn.
    Tak for dit input.

  5. Bodil says:

    Hvad er det for en gang vrøvl? Jeg mistede desværre min højtelskede mand til kræften i januar. Han blev 90 år, og jeg er lige blevet 62. Han var min jævnaldrende – eller jeg var hans – vi havde fantastisk liv sammen. Da han skulle møde mine forældre første gang, var han meget nervøs, fordi han var ældre end dem. Indtil min mor sagde: Alder er bare tal på et stykke papir! Og sådan er det jo. Jeg har kendt mennesker, der har levet i lige så mange eller færre år som mig, og indeni var de ældre end min mand. Det handler ikke om antal år men om, hvordan man er indeni. Jeg sagde ikke ” ja” til min mand pga. hans alder, men pga. den person, han var! Og det har jeg aldrig fortrudt.

  6. Ole Grosen says:

    Bodil, du nævner ikke med et ord, hvad der skulle være vrøvl i indlægget, så jeg gætter på, at du i stedet bruger udtrykket, fordi du er uenig. Det er du hjerteligt velkommen til at være, men så lad os høre nogle argumenter?
    Det er trist, at du har mistet din mand, som du var meget glad for. For jer har en aldersforskel på 28 år ikke været en hindring for at finde lykken, tværtimod, og det er dejligt at høre. Men at I var jævnaldrende? Nej, det var I ikke, og selv om I har haft det godt, gør det ikke en aldersforskel på 28 år til normen – det er stadig undtagelsen. Det betyder ikke, at det er dårligt, og det er der heller ingen, der påstår.
    Hvis forholdet fungerede for jer, er alt godt. Hvis mange andre også ønskede et forhold med lignende aldersforskel, indgik de nok i sådan et. Det gør det store flertal så ikke. Det må betyde, at de har andre præferencer. At det forholder sig sådan er ikke en dom; det er bare en beskrivelse af virkeligheden.
    Tak for dit input. Jeg håber, du kommer godt igennem dit tab.

  7. Anders says:

    Overskriften lyder: Hvad er i orden?
    Dit udgangspunkt er et år; måske 5 og det er manden der skal være ældst.
    Til det kan jeg kun sige, at det er kulturelt betinget og normerne i DK er ved og ændre sig. Lad mig nævne Anne Linnet, Den franske præsident, Bent Fabricius-Bjerre (som er grotesk efter din mening) , Jørgen de Mylius. Blot for og nævne nogen.
    I andre kulturer er det ikke usædvanligt med stor alderes forskel. Her tænker jeg IKKE på tvangsægteskaber. I nogle kulturer er der matriarkat; andre patriarkat.
    I DK er det legat og gifte sig med en af samme køn. Hvornår gør vi op med hvad der er “et normalt ” ægteskab? Det vigtigste er vel at folk har det godt med hinanden. Og ja der er forskellig erfaringsgrundlag. Men hvis det er det der giver gnist i et forhold er det ikke noget andre skal bedømme som værende “unormalt”. Så det er vrøvl at et forhold med stor aldersforskel ikke kan indeholde kærlighed. Mange forhold er gennem tiden blevet ødelagt eller forhindret pga sociale normer. Hvorfor ikke bare glæde sig over at der er nogle der kan lide hinanden?

    • Ole Grosen says:

      “Om det er manden eller kvinden, der er ældst, kan vel være ligegyldigt,” har jeg skrevet, og at et par års aldersforskel er fint for unge og en halv snes år for modne/ældre. Så et par af dine kritikpunkter ved jeg ikke, hvordan du er kommet frem til, Anders.
      Jeg er helt enig med dig i, at aldersspørgsmålet – lige som mange andre – er foranderligt og bestemt af kultur og historisk periode. Fx var det almindeligt, at danske konger i middelalderen giftede sig med barnebrude – ægteskabet var her en politisk alliance med andre lande og havde ikke noget med kærlighed at gøre.
      Kærlighed kan sagtens eksistere og trives med en stor aldersforskel – jeg har ikke påstået andet. Derimod peger jeg på nogle grunde til, at et forhold mellem jævnaldrende er lettere og med færre indbyggede problemer. Du nævner jo fine, nutidige eksempler på forhold med stor aldersforskel, og dem har jeg da ikke det fjerneste imod. De er bare undtagelsen – ikke normen – og så er spørgsmålet, hvad der er normalt?
      Det normale er, hvad de fleste gør. Det er ren statistik jf. en normalfordelingskurve. Det er ikke en moralsk dom over, hvad der er rigtigt eller forkert – ikke fra min side i hvert fald. Tak for dit input.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *