Hjem » Alle lyver på dating og det er helt okay

Alle lyver på dating og det er helt okay

Del dette indlæg

Mennesker lyver, og det er snarere reglen end undtagelsen. Alle lyver på dating og det er helt okay. Det kan lyde mere skræmmende, end det egentlig er, så lad os fra starten få den grimme smag væk og skylle munden med sæbe:

“Jeg hedder Mathilde, er direktør i Verdensbanken og har ingen børn.”

Fint. Men fint er det ikke, hvis du i virkeligheden hedder Kurt, samler klemmer i Vestre Fængsel og har fem børn med lige så mange kvinder. Så er ovenstående udsagn en løgn af den slemme slags.

Hvad nu, hvis du ikke har noget fast job i øjeblikket, og personalechefen til et jobinterview spørger, hvad du laver, og du svarer: “Jeg søger nye udfordringer.”

Er det løgn? Næ, det er snarere en omskrivning – en, som de fleste ved hvad betyder. Måske kan et udsagn godt være rigtigt, selv om det ikke er en nagelfast kendsgerning.

Hvad så, hvis en kvinde i sin datingprofil skriver, at hun er 49 år og vejer 54 kilo, hvis dåbsattest og badevægt siger 51 år og 58 kilo? Så er hun jo ude i noget med at fordreje kendsgerninger, der kan modbevises.

Sandt nok, men der er hverken bøde- eller fængselsstraf for den slags, når man dater. Er spørgsmålet ikke snarere, om de små fordrejninger eller fortielser er virkelig alvorlige for vores opfattelse af personen, eller om der er tale om lidt uskyldigt pynteri?

Alle mennesker skriver i deres datingprofiler, at de er vilde med stearinlys på middagsbordet og at gå ture langs stranden. Betyder det, at alle hver dag får mad med stearin i, og at de sluger den, så de kan skynde sig ud og befolke strandene sammen med resten af landets singler? Med 20 pct. enlige i landet skulle der altså gå en million mennesker rundt ved kysterne.  Skal vi ikke hellere betragte udsagnene om de osende lys og strandturene som hensigtserklæringer og ønsker frem for hardcore facts?

Mange kvinder synes, det er nærmest traumatisk at fylde 50 år og veje mere end…et eller andet. Tilsvarende har mænd det med at gøre sig et par centimeter højere, end de er, og jobbet som maskinpasser bliver måske omdøbt til operatør.

Og hvad så? Ingen af dem har jo begået folkedrab eller andre forbrydelser mod menneskeheden. De forsøger blot at fremstille sig i et lidt bedre lys. Det gør næsten alle mennesker.

Hudløs ærlighed er bare dårlig opførsel
Der er naturligvis de mennesker, der bryster sig af at være “hudløst ærlige.” Lige præcis den vending vil du støde på i en del af profilerne på et datingsite.

Desværre dækker “hudløst ærlig” næsten altid over, at vedkommende i virkeligheden er taktløs og mangler situationsfornemmelse. Det er mennesker, der altid vil have ret, altid har trang til at påpege andres mangler – og sjældent selv kan klare at blive sagt imod.

Skulle jeg være fuldstændig ærlig altid, skulle jeg vel gå hen til hvert eneste menneske, jeg for eksempel møder i supermarkedet, og fortælle dem, hvad jeg synes om dem: “Sikke noget grimt tøj du har på!” “Få dog en ordentlig frisure!” “Så luk dog kæften på din skrigende møgunge!”

Ville den opførsel gøre mig til et mere ædelt menneske, blot fordi jeg slynger om mig med sandheder? Nej, vel?

Derfor har mennesket opfundet den hvide løgn. Den kan vi bruge, når vi ikke vil nøjes med at bruge vores grundlovssikrede ret til at holde vores egen mund lukket. Hvide løgne er det sociale smøremiddel, der gør, at vi kan holde ud at være sammen med familie, venner, kolleger og i mange andre sammenhænge, hvor den brutale sandhed er ilde hørt.

Lige som vi hellere siger noget pænt til andre (eller holder kæft), vil de fleste også helst fremstille sig selv i et gunstigt – eller i hvert fald neutralt – lys. Det er en helt almindelig taktik, når fremmede mennesker møder hinanden for første gang. Især hvis det er mænd og kvinder, der gerne vil gøre et godt indtryk på hinanden.

Undersøgelser har vist, at mange mænd og kvinder lyver på datingsites, og at de to køn lyver på lidt forskellige områder. Kvinder vil gerne fremstå yngre og mænd mere succesfulde. Det er ikke overraskende, når vi lever i en kultur, der traditionelt fremhæver kvinder for ungdom og skønhed og mænd for styrke og erhvervskarriere.

Giv et vævende svar
Ovenstående er eksempler på at lyve aktivt, når folk smører lidt ekstra på. Med til løgnefamilien hører, når vi undlader at fortælle hele sandheden. I datingsammenhæng er det både klogt og ønskeligt.

To mennesker på en date er i en ny og kunstig situation. De vil begge gerne finde ud af så meget om den anden som muligt, og samtidig vil de gerne begge gøre et godt indtryk. Sådan en situation leder let til, at vi leder mere efter fejl end positive træk hos modparten. Og når vi leder efter fejl, skal vi nok finde dem.

“Nå, hvor lang tid siden er det, du sidst har haft en kæreste?” er et standardspørgsmål på en date.

Fortæller du sandfærdigt, at det er tre måneder siden, risikerer du, at hun tænker, at du slet ikke er klar til en ny kæreste endnu. Hun vil ikke risikere, at hun bliver brugt som trøst og skal høre på en masse brok om din eks., eller at du bare trænger til at komme ud og dyrke sex med så mange nye kvinder som muligt. Så hun melder pas, inden hun lærer dig og din baggrund at kende.

Eller du fortæller, lige så sandt, at du ikke har haft en kæreste i tre år. Så risikerer du, at hun tænker:  “Tre år, hold da op! Hvorfor er der ingen, der vil have ham? Der må være noget galt med ham.”

Alt kan vendes og drejes, og det bliver det på en date. Men det sker først og fremmest, fordi folk er for åbenmundede, og fordi de stiller for nærgående og personlige spørgsmål til mennesker, de knap nok kender.

Hvad er et godt svar på, hvornår du sidst havde en kæreste? “Det er så tilpas længe siden, at jeg er helt klar til at lukke et nyt menneske ind i mit liv.”

Så er spørgsmålet besvaret men så tilpas vagt, at det ikke leder til ekstreme fortolkninger. Der er stadig en chance for, at de to mødes til date nummer to, og er det ikke også hensigten med det hele?

Fortæl ikke alt til alle altid
Hvis en mand er til et jobinterview, og talen falder på hans private forhold, fortæller han, at han har en sød kone og to dejlige børn. Han kunne også være mere faktuelt sandfærdig og sige: “Men min kone er dødtræt af, at jeg tit er på overarbejde, så nu er hun sur, og vi har ikke haft sex i en måned. I går var jeg for træt til at læse godnathistorie for børnene. Jeg var endda så utålmodig, at jeg kom til at vrisse af dem, fordi de var så langsomme til at børste tænder.”

Hvilken af de to sandheder, tror du vores ansøger præsenterer personalechefen for? Selvfølgelig skal man ikke stikke folk en kulsort skipperløgn, men man behøver ikke altid at fortælle alt til alle.

Så mennesker lyver. Nogle gange bevidst, andre gange ubevidst. Oftest fordi de gerne vil have en social situation til at fungere bedst muligt. Sjældent, heldigvis, fordi de er nogle psykopatiske lystløgnere.

Alle mennesker har oplevet dårlige ting og oftest selv gjort noget, som de fortrød. Jo ældre vi bliver, des flere af den slags erfaringer får vi. Fortalte vi nye bekendte om alle vores negative sider og oplevelser ved det første møde, var der ingen, der kunne holde os ud – og omvendt. Alle ville være dømt til evig ensomhed.

Ingen mennesker er perfekte. Lær at leve med det. Og se så at komme ud i virkeligheden og tal med levende mennesker. Det giver vigtig erfaring i, hvem du kan stole på, og hvem du ikke kan på de områder, der virkelig betyder noget.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

One comment

  1. Når nu kvinder der lyver sig 49 år gamle, får 10 så mange hits som samme kvinde (samme foto og tekst) der opgiver 50 år som sin alder får. Hvem er det så lige der har et problem med st blive 50?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *