Hjem » Enlig, single og hvad så?

Enlig, single og hvad så?

Del dette indlæg

På et tidspunkt skulle du måske rebe sejlene og tage den med ro. Har du, uden resultat, spurtet omkring i årevis for at finde en kæreste til det gode, gammeldags parforhold, skulle du måske overveje denne tanke: Jeg er enlig, single og hvad så?

Men allerførst et lille sidespring, så det er overstået: Jeg har det svært med ordet single. Det er en overflødig anglicisme for det jævne, danske ord enlig. Overfladisk set betyder de det samme men så alligevel ikke. Der hænger en deodoranthørm af overskud og selvvalgt livsstil over ordet single. Singlerne er vindere, selv om de er alene. Enlige er tabere, fordi de er alene. Nå, ordvalget siger alligevel intet om, hvordan det enkelte menneske har det. Mere om, hvordan vi ønsker, at andre skal opfatte os.

Jeg har fuld forståelse for de mænd og kvinder, der er i trediverne og gerne vil stifte familie. De har min medfølelse, for deres tid er mere knap, hvis drømmen skal gå i opfyldelse. Der er simpelthen nogle biologiske og praktiske grænser for, hvor sent i livet man kan få sine egne børn. At blive papfar eller -mor, adoption og anonym donorsæd for enlige kvinder er alle muligheder, men flertallet vil foretrække at få deres børn på den gammeldags facon.

Panikalder er ikke noget pænt ord, men det har en kerne af sandhed i sig, når de to køn er villige til at nedprioritere den stærke og øjeblikkelige seksuelle tiltrækning til fordel for et mere pragmatisk match, hvor gode forældreegenskaber, et stabilt liv og du-er-god-nok kommer til at fylde mere.

Far, mor og børn – en gang til
Når de er i fyrrerne og halvtresserne går en stor del af disse par fra hinanden igen. Mange skal fejre deres nyfundne frihed og finder bekræftelse i, at de stadig kan tiltrække det modsatte køn. Så de dater løs og prøver gerne flere sexpartnere af, indtil savnet efter en dybere og mere varig forbindelse dukker op igen.

Så der bliver ringet ind til anden runde i dating-arenaen. Nu søger vi “seriøst,” som det hedder på datingsprog. Det betyder at involvere sig mere følelsesmæssigt. eller i det mindste i håbet om at det kan ske. Og med følelser i klemme kommer også de uundgåelige skuffelser.

Enkelte kan føle sig så slidte i denne proces, at de helt opgiver. De bliver kede af det, fordi de giver sig selv skylden for, at de ikke kan finde en ny. Nogle bliver kyniske og dropper følelserne til fordel for mere uengageret sex, eller de går i den modsatte grøft og bliver bitre i deres cølibat. Andre igen vil ikke nøjes, så de fortsætter med at have så høje krav, at andre enten ikke kan indfri dem – eller netop kan og derfor ikke ville drømme om at kigge efter disse mere ordinære tilbedere.

Jeg tror, at de, der accepterer virkeligheden, deres egne muligheder og forstår at tilpasse sig dem, kommer længst. De har gode chancer for at få et stærkt forhold senere i livet, hvis de er så heldige at finde hinanden.

Behøver dette nye forhold at ligne det gamle? Mange, især kvinder, vil gerne have en at flytte sammen med. Aldeles fint. Gør, hvad der bringer dig glæde og tilfredshed.

Men hvorfor skal vi absolut igennem denne fase med legen far, mor og børn igen? Jo, det er praktisk at spare tid og penge med fælles bolig og el-regning. Men det er også kilde til diskussioner mellem to mennesker, der har årtiers vaner med at gøre tingene på deres egne og ekspartneres måder. Vi bliver ikke nødvendigvis mere fleksible med alderen.

Andre måder at være partnere på
Nye forhandlinger (eller skænderier) om hvad vej toiletpapiret skal hænge, hvordan højtider skal fejres,  hendes voldsomme indkøb af sko og hans formuer brugt på gadgets, og…her kan du selv fortsætte listen. Var det, hvad du savnede? Er det, hvad forholdet med “min sidste kæreste” skal have som fundament?

Jeg tror, det er godt for børn at vokse op hos deres mor og far. Hvis den konstellation ikke længere kan holde, hvorfor er vi så mange, der bliver ved med at insistere på, at den model skal gentages, når børnene er blevet store eller flyttet hjemmefra?

Psykologen Steen Hegeler er en indsigtsfuld mand, der har rundet 90 år. Han bor ikke sammen med sin kone, men han får besøg af hende hver torsdag, og så er parret sammen til om mandagen, hvor fruen tager hjem til sig selv igen. Det har de gjort i årevis og trives med det. Det er én måde at gøre tingene på.

En anden kunne være, at du og din kæreste boede hos hinanden på skift, en uge hvert sted. Eller en uge hos hende, så en uge hos dig efterfulgt af en uge hver for sig. Eller I kunne være weekendkærester. Muligheder er der nok af, hvis man tænker lidt ud af boksen.

Du kunne også have en veninde, du dyrker sex med. Kald det en elskerinde, at I er bollevenner eller friends with benefits. Det dækker over det samme: I er sexpartnere men uden de krav og forventninger, som kærester har. Kommunikation og at afstemme forventningerne er nøgleord her.

Det uforpligtende forhold har en faldgrube
Det behøver ikke at forhindre jer i at gå i byen og til selskaber sammen eller blot deltage i kulturelle oplevelser. Ferier kan I også holde sammen, hver for sig – eller i en skøn blanding. I kan også vælge, om I er monogame, eller om det er okay at have noget kørende på sidelinjen.

En risiko er der dog ved denne type forhold. Selv om I har aftalt rammerne, kan den ene blive mere følelsesmæssigt engageret end den anden. Så står I med en situation, hvor den ene er forelsket og vil forpligtelsen, mens den anden vil bevare sin uafhængighed.

Det er bedst at aftale betingelserne for sådan et bekendtskab fra begyndelsen. Selv om det ikke vaccinerer jer mod at blive forelsket, er der alligevel et præventivt råd, hvis I vil holde følelserne i skak: Lad være med at gøre kæresteting sammen.

Kæresteting er at tilbringe de fleste dage sammen, besøge hinandens familier, give gaver, ringe og sende sms’er flere gange om dagen – den slags bør I holde jer fra. Ikke fordi der er noget galt med at gøre kæresteting, men reserver dem til en kæreste. Gør dem ikke i et forhold, der skal være uforpligtende.

Få inspiration fra disse kvinder
Har du læst datingprofiler, er du måske stødt på kvinder der spøgefuldt skriver Jeg søger tre mænd: en god elsker, en god kammerat og en dygtig handyman. Helst i samme person.

Pouline Middleton gjorde alvor af den første halvdel af dette meme og fandt tre forskellige mænd, der kunne dække forskellige behov hos hende. Det skrev hun en bog om men har siden fundet en enkelt mand, der forhåbentlig kan det hele.

Pia Damsgaard Bach skriver en blog om at finde og fastholde det gode liv som enlig. Sammen med psykolog Mette Holm har hun netop udgivet bogen Elsker mig for evigt, 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single. Her har hun interviewet andre kvinder om opskriften på et godt liv uden en partner.

Marina Ruro blogger bl.a. om besværlighederne ved at finde en partner og glæden ved i stedet at “date” sig frem til en flok nye veninder.

Læs, og se hvad du kan bruge af disse kvinders viden og erfaringer.

Et fælles træk for alle disse tanker er, at du opgiver tanken om at få alle dine behov dækket af en enkelt person, partneren. I stedet får du måske dækket følelsesmæssige behov hos nære venner, sex med en bolleven(inde), og du kan have en favoritven til rejser og nogle andre til at gå i byen med.

Med sex eller helt uden?
Mænd har som udgangspunkt rimelig let ved at adskille deres seksuelle begær fra sociale og følelsesmæssige behov. Det er sværere for kvinder, hvor en del især synes, det er forkert at dyrke sex med en mand, uden at de store følelser og forpligtelser er til stede.

For de fleste bliver det seksuelle drive mindre med årene. En fordel ved at blive ældre er, at man som regel spekulerer mindre på, hvad andre tænker om en. Således også om du er enlig eller en del af et par. Du går mere op i at have et godt liv, og at fylde det med mennesker og oplevelser der gør dig glad.

Det er den vej, jeg foreslår dig at gå, hvis du enten ikke er interesseret i en sexpartner, eller du ikke lykkes med at finde en. Indret dine forventninger efter realiteterne, og nyd livet alligevel.

Der er masser af aktiviteter med andre mennesker, der gør livet godt uden en partner. Tag et kig på nedenstående forslag og find selv på flere:

  • Familie og venner
  • Foreningsliv
  • Hobbies
  • Foredrag og byvandringer
  • Sport
  • Singlerejser og lignende arrangementer
  • Beboerklubber
  • Pensionistklubber og væresteder

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

One comment

  1. jette says:

    At jeg er enig i holdningsdelen. Og er glad for mine frihedsgrader…

    Men også at jeg er blevet mere selektiv ift. venner.. men især “veninder” der ift. til at udlede relationer kan have svært ved at kapere at andre Singlekvinder i den modne alder ( bl.a. mig) ikke altid lever efter vores ungdoms programmering. Om monogami m.v.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *