Hjem » Fyld mere og få flere dates

Fyld mere og få flere dates

Del dette indlæg

Nej, du skal ikke tage på i vægt. Men du må gerne sprede benene lidt, og det gælder også mændene. Og få armene lidt væk fra kroppen også! Fyld mere og få flere dates.

Det mener psykologerne Finkel, Eastwick, Stanford og Berkeley ifølge Psychology Today. I et studie gør de rede for, at mennesker med let skrævende ben og armene lidt ud fra kroppen får flere dates på Tinder og ved speed-dating.

Fælles for de to kontaktformer er, at det går hurtigt. Enten over for hinanden eller med telefonen i hånden, tager deltagerne hurtige, og dermed impulsive, beslutninger. Bortset fra udsigten til et smukt ansigt eller en flot krop er vi i sådan en valgsituation overladt til vores umiddelbare indtryk og rygmarvsreaktion.

Så hvad gør vi? Vi foretrækker at swipe ja eller sige ja tak til en date, når personen har et kropssprog, der signalerer åbenhed og social indflydelse. Det er netop, hvad vi gør, når vi står med lemmerne lidt ude fra kroppen.

Det modsatte resultat havde været besynderligt
Når vi står med armene ned langs siderne, eller – endnu bedre – lader lader dem stå lidt ud fra kroppen, giver vi andre et indtryk af <kom bare nærmere. Se, jeg er selv åben og sårbar – jeg bider ikke.>

Står vi med benene let spredte, har vi god kontakt til underlaget, er i balance, og vi ser mere afslappede ud, end hvis vi havde stået ret som en soldat på vagt.

De fire forfattere argumenterer for, at mennesker med disse eksempler på  kropssprog virker mere tiltrækkende på andre datere end… end hvad? Det modsatte.

Det modsatte af den afslappede holdning er at lukke sig sammen om sig selv: krydse benene, krydse armene foran brystet, lade hagen hænge ned på brystet og trække skuldrene op om ørerne. På alle måder forsøge at gøre sig så lille og undseelig som muligt.

Det viser jo hverken glæde, overskud, selvsikkerhed eller kom-og-få-et-kram. Og dermed virker dette kropssprog heller ikke så tiltrækkende på potentielle partnere.

Men kan dette resultat overhovedet undre nogen? På mig forekommer rapportens resultater selvindlysende, selv om man nu kan sige, at de er dokumenteret i den grad, man nu kan inden for det psykologiske område.

Jeg havde for alvor været overrasket, hvis det var de mennesker med det nervøse, selvudslettende og forknytte kropssprog, der havde fået flest dates i kalenderen.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *