Hjem » En halvtrist historie fra netdatingens jagtmarker

En halvtrist historie fra netdatingens jagtmarker

Del dette indlæg

30 år gammel og det trækker i æggestokkene. Den gode Amy Webb lægger ikke skjul på, at hun ønsker at få børn og en familie. Hendes plan er at lære en mand at kende i et halvt års tid, flytte sammen, blive forlovet, blive gift og – tadaaa! – få et barn.

Det har hun holdt en TED Talk om. Overskriften for talen kan bedst oversættes til “Hvordan jeg brød koden til online-dating.” Jeg så den første gang for halvandet år siden, og da jeg faldt over et link i sidste uge, var tiden inde til et gensyn. Jeg foreslår, at du ser den, inden du læser videre her. Så kan vi bedre diskutere, om hun fik brudt koden, eller om dette er endnu en halvtrist historie fra netdatingens jagtmarker.

Amy Webb er intelligent og morsom, når hun fortæller om jagten på…jeg skulle lige til at skrive kærligheden. Men hun nævner overhovedet ikke følelser. Hun virker heller ikke på nogen måde interesseret i at møde en mand med de mange sider, sådan en størrelse har.

Umuligt at finde en mand i en storby

Hun søger en sæddonor og far til deres (eller er det mon kun hendes?) børn. Det er trist, og bag morsomhederne og al hendes research, efterlader det mig med en følelse af menneskeligt armod. Men lad os se på, hvordan Amy Webb vil finde en mand.

Først vurderer hun chancen for at støde ind i sin kommende brudgom ved et rent lykketræf. Hun bor i byen Philadelphia med 1,5 millioner indbyggere, hvilket kan sammenlignes med København med forstæder. Den løsning satser hun ikke på, for selv i en storby er der kun et par håndfulde mænd, der kan leve op til hendes mest basale krav.

Halvdelen af indbyggerne i Philadelphia er mænd, 30.000 af disse er inden for hendes foretrukne aldersgruppe på 30-36 år, og Amy Webb formoder, at hver tiende mand kunne være tiltrækkende. Det sidste er nok højt sat, og hun tager heller ikke højde for alle de mænd, der allerede er i forhold. Men okay, ifølge hendes regnestykke er der stadig 3.000 mænd at gøre godt med.

Så lille en målgruppe giver store problemer

Men et af hendes vigtigste krav er, at han skal være jødisk som hende, hvilket kun gælder 2,3 pct. af indbyggerne i Philadelphia, og dertil må han ikke være interesseret i sport, hvilket igen halverer den resterende gruppe. Tilbage står hun, ifølge hende selv, med 35 potentielle partnere. Dette lave tal vækker munterhed og latter blandt publikum i videoen.

Hun tager ikke højde for, at manden måske også skulle være interesseret i hende. Her er matematik også et kedeligt emne, for hvis vi er to, der begge har 1/10 chance for at blive tiltrukket af den anden, så er chancen for, at det sker for os begge, nede på 1/100 – altså 1 pct. Jo, tal kan være triste.

At hun fravælger næsten 98 pct. af alle mænd på grund af deres religion er hun i sin gode ret til. Men når kriterierne bliver trukket så hårdt op, er hun nødt til at give sig på nogle andre områder, hvis hun stadig vil have en nogenlunde gruppe mænd at vælge fra.

Hun kunne for eksempel fordoble antallet af mulige bejlere ved at tillade manden at se fodbold i fjernsynet. Langt mere effektivt ville det være, hvis hun spredte sit net meget bredere ud end kun til sin hjemby. Med hendes meget veldefinerede krav ville det give god mening at kigge på nabostaterne også og måske hele det nordøstlige USA. Dertil er der familie og personligt netværk at trække på, ligesom det jødiske datingsite jdate.com er meget udbredt i USA.

Sælger sig selv på ligegyldige værdier

Her beslutter Amy Webb sig så for at gå online. Uden at hun fortæller det, må vi formode, at hun søger bredere geografisk, for online eller ej er der stadig kun 35 potentielle partnere i Philadelphia.

Amy Webb mener, at hun skiller sig ud fra andre ved at være prisvindende journalist, kunne programmere i Javascript og tale flydende japansk. Jeg er overbevist om, at hun har helt ret.

Hvad hun tilsyneladende ikke forstår er, at hendes kommende mand ikke skal ansætte hende som hverken programmør eller tolk. Nej, mænd har ikke noget imod japansk eller Javascript, men det er ikke noget, de efterspørger hos en partner. Mænd vil have en kvinde, der er sød, sjov, kærlig og tager livet let. Synes han, at hun ser godt ud, er det et ekstra plus.

Nu har vi ingen chance for at vide, hvordan Amy Webb opfører sig på en date, sammen med mænd eller bare i det hele taget. Hendes udseende er ganske almindeligt, og hun vejer nok noget mere end gennemsnittet. At hun ikke lægger vægt på særlig feminin påklædning er tydeligt på de første profilbilleder, hun viser i løbet af sin TED Talk.

Som det meget veluddannede menneske hun er, gætter jeg på, at hun er særdeles ordrig. Jeg har selv læst min del af kvindeprofiler, der gerne vil fremstå intellektuelle. De var meget lange og fyldt med referencer til, at disse kvinder aldrig så fjernsyn (den slags overlades til den jævne befolkning), mens de konstant hørte lange udsendelser på P1 og naturligvis læste Information og Weekendavisen. Og det er jo fint, når man skal diskutere postmodernisme, men den slags giver ingen garanti for en reaktion i underbukserne – eller for den sags skyld i trusserne, hvis det var en mand, der var kloge-Åge.

Til Amy Webbs undskyldning hører dog, at hun opdager, at eksotiske sprog og programmering ikke er vejen til en mands hjerte. Hun begynder også at læse andre kvinders profiler, hvilket er et af de klogeste træk, hun foretager.

Feminine konkurrenter med bar hud

Uanset køn har vi nemlig alle konkurrenter. Om det er i virkeligheden eller på nettet, er ingen af os den eneste hane eller høne i kurven. Her finder Amy Webb også ud af, at de fleste kvinder sælger sig selv på en glad og ubekymret tilgang til livet, ligesom de også tør vise en bar skulder. Amy Webb får taget nye fotos til sin datingprofil og retter sit sprog og tekstmængden til. Det hjælper meget.

Hun kommer pludselig på mange dates. Og mange dårlige dates, hvilket ligner flertallets erfaringer fra netdating. Så hun udvikler sin egen matematiske model for hvor mange points, en mand skal kunne score på Amy-skalaen, før han kan komme i betragtning.

Endvidere laver hun en fup-profil, hvor hun udgiver sig for at være den type mand, hun selv efterlyser. For at finde ud af hvordan de andre kvinder, konkurrenterne, opfører sig i et sådant scenarium. Om hun eventuelt bruger denne viden til at justere sin egen adfærd med, aner jeg ikke. At lade som om vi har en helt anden personlighed, mener jeg også er en mission, der er dømt til at mislykkes. På den anden side må selv nørder gerne skrue lidt op for charmen.

Hendes matematiske tilgang er gennemgående i hele processen. Det gør den også lidt sjov somme tider, men den fører ikke til, at hun bryder koden bag onlinedating, som overskriften lover. Overhovedet ikke, og jeg vil også påstå, at det er ligegyldigt.

Er han et menneske eller blot en rekvisit?

At hun selv betegner det som en superprofil, der kommer ud af alle analyserne, giver hende bestemt nogle fordele, men først og fremmest fordi hun begynder at fremstille sig mere kvindeligt og optimistisk. Men du kan ikke skrive dig til en kæreste, lige så lidt som du kan skrive en ansøgning, der giver dig ønskejobbet. Du kan måske skrive dig til et jobinterview – eller i dette tilfælde en date. That’s it. Resten sker, eller sker ikke, ude i virkeligheden.

Amys store arbejde krones med held, da hun kommer i kontakt med en mand, der både lever op til det religiøse krav og trykker på de rette intellektuelle knapper. Ifølge Amy Webb er hans arbejde at jage babysæler i Arktis (jo, det er dem, der banker sælunger ihjel med køller), men han scorer 850 points på Amy-skalaen, hvilket er nok til en date. Meget mere får vi ikke at vide om ham.

Jo, det endte med bryllup og et barn ret hurtigt efter. Fandt de så lykken, eller var de bare to desperate og kærlighedshungrende mennesker, der fandt sammen? Aner det ikke, men de har været tilfredse med hinanden, og hvem skal så gøre sig til dommer? Er de gået på kompromis? Det er de sikkert – det må alle gøre, hvis de vil leve sammen med et andet menneske.

Jeg er meget mere bekymret for. hvordan folk, der tænker som Amy Webb, egentlig ser på en fremtidig partner. Er det et menneske, som de kan lide, eller er det blot en rekvisit, der skal bidrage til at realisere hovedpersonens drømme – uanset om det er mænd med trofæ-koner, eller kvinder der søger en sæddonor? I så fald ender det blot som endnu en halvtrist historie fra netdatingens jagtmarker. Og det er ikke matematikkens skyld.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

2 comments

  1. Lene says:

    Hvorfor er det trist? Hun lykkedes jo med det, og sådan som jeg forstod det, fik hun rodet godt og grundigt op i sine egne fordomme og attituder undervejs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *