Hjem » Jeg er bange for at kontakte hende

Jeg er bange for at kontakte hende

Del dette indlæg

Frygten for afslag hindrer mænd i at kontakte kvinder.Hvordan undgår jeg, at hun siger nej til mig? Der er kun en metode, men den er til gengæld skudsikker. Du undgår et nej på præcis samme måde, som du undgår et ja: ved at lade være med at spørge hende. Problemet her har du forhåbentlig allerede regnet ud. Du får kun et ja, hvis du spørger. Så hvorfor gør du det ikke? Jeg er bange for at kontakte hende.

Den frygt har næsten alle mænd oplevet i større eller mindre grad. For hvad nu hvis hun siger nej? Så ville jeg gå i opløsning, og derfor tør jeg ikke kontakte hende. Frygten er altså ikke bare, at succesen udebliver, men også at vi i stedet kommer til at opleve en form for straf oveni. Derfor undlader så mange mænd at tage initiativet, selv om de gerne vil. I stedet trøster de sig i fantasien med, at de kunne have fået hende, hvis de “bare havde gidet” kontakte hende – hvad de altså ikke gjorde. På denne måde prøver mænd at bevare selvfølelsen intakt.

Dette behøver jeg ikke engang at fortælle den, der har svært ved at kontakte kvinder. Han ved det alt for godt i forvejen. Hvor gerne han end vil, får frygten ham til at fryse fast. Han går hjem med uforrettet sag og alene.

Historien er jo forbandet trist – også for de mange kvinder der ville ønske, at en god mand gik hen til dem og indledte en snak, der kunne føre til mere. Således er det ikke kun mændene, der taber til frygten.

Den gode og den dårlige frygt

Frygt oplever vi altid som noget negativt, men følelsen er tæt knyttet til at overleve. Ved vi ikke, når vi skal være bange for liv og lemmer, kan vi komme rigtig galt afsted. Der er gode grunde til, at det er forbundet med frygt at gå hen til en løve, eller hvis andre mennesker truer os.

Frygten kan derimod være din værste fjende, hvis den er ubegrundet, og den afholder dig fra at gøre noget, du gerne vil. For eksempel hvis du bliver standset af frygt ved tanken om at gå hen og tale med en kvinde, selv om hun har kigget i din retning flere gange og smilet til dig. Så er frygten en led bitch.

Denne frygt er tit selvforstærkende. Jo mere frygtsom man er, des mere frygtsom bliver man. Når det drejer sig om at tage initiativ over for kvinder, kan problemet vokse sig så stort, at manden ikke engang når at mærke den ubehagelige følelse af et virkeligt afslag. Så langt når han nemlig slet ikke at komme. Det er forventningen om at opleve en smerte – og dermed frygten selv – der lammer og gør ondt.

Jeg kan sagtens forstå, hvis en mand er bange for afslag, hvis han havde indkasseret dem i hundredvis uden et eneste ja eller udsigten til blot en smule succes. Men denne situation opstår ikke, og hvordan kan det nu være? Dels fordi selv de mest uheldige alligevel lykkes en gang imellem, hvis de prøver længe nok, dels fordi du bliver mere og mere immun over for smerten ved et afslag, jo flere gange du har oplevet det. Men denne kur kræver altså, at du har indkasseret afslaget i virkeligheden og ikke kun i din fantasi.

De, der er mest bange, er tværtimod dem, der sjældent eller aldrig prøver. Lad os se på nogle af de almindelige situationer, hvor frygten kan stikke sit grimme fjæs frem og prøve at kyse dig:

Frygten for et nej

Du er bange for, at et afslag er nej til kærlighed, bryllupsklokker og dig som person. Du tænker alt for langt alt for tidligt. Hun skal kun sige ja til at give dig et nummer eller ses igen til en kop kaffe – ikke til al den forkromede kærlighed, du alligevel ikke aner, om der er nogen grobund for. Skru ned for forventningerne, så bliver frygten også mindre. Heldigvis for kvinden er der mange diplomatiske måder at sige nej til en invitation på. Din opgave er at tolke dem korrekt. Så hvis hun trækker på det, er det et høfligt nej tak. Men det er altså kun et nej til kaffe og en snak, hvis du anskuer det rationelt. Kan du mærke, at presset letter?

Frygten for at hun vil gøre dig til grin

Langt de fleste kvinder vil føle sig smigrede af din invitation – også selv om de ikke er interesserede. Det vil være et mikroskopisk mindretal, der kunne finde på at grine ad dig. Skulle de endelig gøre det eller på anden måde opføre sig nedsættende, så vær hellere meget glad for, at du ikke skal se hende igen.

Frygten for at andre vil grine ad dig

Andre mennesker i et selskab har travlt med sig selv og alt muligt andet. Lægger du selv mærke til, hvad alle andre omkring dig taler om, eller hvilket tøj de har på? Nej, vel? Derfor kan du trygt gå ud fra, at de andre heller ikke lægger særligt mærke til dig. En ting er, at vi selv fylder meget i vores egne tanker, men så stor en rolle har vi altså slet ikke i andres liv. Trøst dig med det. Skulle du endelig overhøre en anden mand få et afslag, føler du så ikke snarere med ham, end du tænker dårligt om ham? Og selv om du skulle tænke det værste om ham, ville du sikkert have takt nok til at holde din mund.

Frygten for at du vil ødelægge det hele

Uha, bare du ikke opfører dig underligt, “forkert” eller siger noget sludder. Du tænker alt for meget, og dine tanker drejer sig kun om dig selv. Prøv i stedet at flytte fokus over på den anden og tænk på en enkelt ting eller to, du gerne vil tale om eller, endnu bedre, spørge om. Det sidste hjælper med til at fjerne fokus fra din egen rolle.

En god nyhed er, at næsten alle mennesker er rare og vil, ligesom du, gerne have en god oplevelse, så derfor vil de gøre, hvad de kan for at få samtalen til at glide. Inden for rimelighedens grænser, naturligvis.

Frygten for at du er en fiasko

Du er bange for at være uduelig og uelskelig – et nul, simpelthen. Du er ikke en fiasko, fordi en, to eller 20 kvinder ikke vil gå ud med dig. De kan have alle mulige grunde, der ikke har noget med dig at gøre. I det allerværste tilfælde skyldes hendes afslag, at hun ikke er tiltrukket af dig. Og hvad så? Alle kvinder i verden kan da ikke føle sig tiltrukket af netop dig. Det betyder ikke, at du er en fiasko. Bare at hun ikke er interesseret. Hverken mere eller mindre.

Klik, og giv dit mod et skud vitaminer

På de sociale medier er vi tilsyneladende verdensmestre allesammen og har styr på det hele. Det indtryk vil vi i hvert fald gerne give, og det kan få nogle til at tro, at overliggeren er højere placeret, end den egentlig er. De andre fremviser altså et ydre billede, de selv skaber. Vi kan ikke se al den tvivl, sorg og usikkerhed, andre måtte bære indeni. Problemet her er, at vi sammenligner andres ydre med vores eget indre. Den sammenligning er både urimelig og faktuelt forkert.

Ovenikøbet tager vi slet ikke hensyn til, hvad en potentiel partner måtte ønske sig. Det er langt fra sikkert, at alle kvinder skulle ønske sig, at du var direktør, boede på Strandvejen og kørte i en Bentley. Mindre kan sikkert gøre det. Se hellere på alt det, du faktisk har og kan, i stedet for det du ikke har. Listen over, hvad vi ikke har, ville alligevel blive uendelig lang, og det ville de andres også.

Frygten for at miste kontrollen

Her opstår problemet, hvis du vil bestemme, hvordan andre skal reagere. Du har svært ved at acceptere, at andre har deres egen opfattelse, fordi du så mister kontrollen over resultatet. Det svarer til, at du kun vil købe en Lottokupon, hvis du er garanteret gevinst. Universet drejer sig dog hverken om dig eller mig som centrum. Ingen er herre over, hvad andre skal synes om os. Sådan er livet, og det må vi bare leve med.

Frygten for at gå glip af noget godt

Ja, vil hun ikke ses igen, bliver I nok aldrig kærester. Surt. Vi vil gerne have det gode i livet og undgå smerten. Vi har heller ikke lyst til at blive syge og dø en dag. Angsten – der er en generaliseret frygt – er den eksistentielle smerte ved at gå glip af, hvad vi ønsker os, eller at få det vi er bange for. Den angst er et livsvilkår, og den må du bide i dig, i hvert fald lære at leve med. Universet er desværre ikke indrettet, så hver enkelt af os bliver belønnet for blot at gå omkring og trække vejret. Du må gøre dig umage, og håbe det giver resultater. På dette punkt må vi enten blive voksne eller blive hjemme.

Frygten for at du ikke er god nok

Du er god nok. Hverken perfekt eller ubrugelig. Bare dette: god nok. Det er vi alle sammen, og vi har fået denne grundliggende accept i vuggegave, blot fordi vi er til. Vi kan dømme, vurdere og stille spørgsmålstegn ved konkrete handlinger, men ikke ved det enkelte menneske som sådan. Vores blotte eksistens er bevis for, at vi har ret til at være her. Vi gør os ikke fortjent til kritik for bare at være til, men omvendt fortjener vi heller ikke ros.

Du er bare, og det har ingen – heller ikke du selv – ret til at stille spørgsmålstegn ved. Kan du tænke sådan, mister det fuldstændig sin mening at tale om at elske sig selv eller hade sig selv. Du er hinsides den slags tankekonstruktioner.

Skulle din hobby, mod forventning, være at svine gamle damer til på gaden, spidde kattekillinger på glødende metalstænger eller tilsvarende ugerninger, vil jeg fordømme dig. Men så er det fordi, du begår en konkret handling, der er modbydelig – ikke fordi du er til og trækker vejret.

Afslag gør dig både dygtigere og mere robust

At få afslag er ikke bare at modtage et afslag. Det er også den erfaring, der følger med, og som fortæller dig, at afslaget egentlig ikke var så slemt, som du forestillede dig. At du kommer videre bagefter og tør tage chancen igen. Netop denne viden får du ikke, hvis du bliver ved med at undlade at tage kontakt. Så vil du være fanget i en tro på, at et afslag er lig med fiasko i al tid og evighed. Du får simpelthen ikke den viden og erfaring, der gør dig bedre til at tackle modgang.

Dertil kommer en meget vigtig desensibilisering, når du har fået en stribe afslag. Desensibilisering er det fine ord for at vænne sig til en situation og blive mindre følsom over for den, fordi du har oplevet den flere gange. Det er på samme måde, man behandler fobier som angst for edderkopper eller at flyve. Patienten udsættes for det, der opfattes som farligt eller truende lidt ad gangen og i små portioner. Derefter øges intensiteten, og med tiden bliver angstreaktionen mindre. Når du har fløjet en snes gange eller lært at samle en edderkop op med hånden, er angsten pist væk. Vi vænner os simpelthen til situationen.

Hvis du har det meget svært med andre

Der er mennesker, der føler så stort ubehag ved samvær med andre, at de trækker sig, selv om de har lyst til og behov for at være sammen med dem. Dette ubehag lægger sig over næsten alle situationer med andre mennesker – eller blot tanken om det. Nogle er så påvirkede, at deres liv bliver stærkt begrænset, og de måske ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse eller passe et job. Her taler vi om tilstande, man kalder socialangst eller socialfobi. Hvis du har det sådan, bør du tale med din læge eller en psykolog, for dette er en sag for professionelle og dermed uden for Mandens Manuals domæne.

Alkohol dæmper hæmninger, så vi føler os modigere, og i vores kultur bruger vi det ofte som socialt smøremiddel. Den gode side ved alkohol er her, at vi bliver mindre kritiske over for os selv og tør være mere åbne. Den dårlige side er præcis den samme: At vi bliver mindre selvkritiske. For meget sprut, så risikerer du at gøre og sige ufornuftige eller dumme ting, du vil fortryde. Altså, drik med måde, hvis du vil gøre et godt indtryk.

Vent ikke for længe med at kontakte en kvinde, når du er interesseret i hende. Du risikerer nemt at digte en indbildt kærlighedshistorie i dit eget hoved, og den kan vokse sig så stor, at du foretrækker fantasien, for den er – modsat virkeligheden – altid god og tryg. Med fantasien og de mange tanker vokser også frygten for et afslag, fordi du bilder dig ind, at der er mere på spil, end der er basis for i virkeligheden.

Inden du tager kontakt, så trøst dig med, at kvinden er lige så uperfekt som dig selv og alle andre. Hun piller næse, prutter og har dårlige dage. Der er ingen rimelige grunde til at løfte hende op på en piedestal i dine tanker.

Det er helt okay at være lidt nervøs

At være en smule nervøs første gang, du taler med et nyt menneske, er helt almindeligt og såre naturligt. I kender jo ikke hinanden og er derfor nødt til at føle jer lidt frem for at se, om der er noget at bygge videre på. Det er uvant, og derfor føler vi os lidt utrygge. Men derfor er der ingen grund til at lave et stort nummer ud af det.

Husk, at der ikke er noget forkert, underligt, afsporet eller creepy ved at tale med en kvinde, og spørge om hun vil udveksle numre og ses igen. Det er den naturligste ting i verden, og hvis ikke alle vores forfædre havde spurgt (og formødrene havde sagt ja), så var vi ikke her på jorden. Menneskearten ville være uddød for længst. Så forudsat du har opført dig almindeligt høfligt og acceptabelt, har du hverken gjort noget forbudt eller forkert.

Du har bare spurgt en kvinde, om hun vil ses igen. Er hun ikke interesseret, kan hun bare svare nej tak eller pakke afslaget ind i en af de socialt accepterede bortforklaringer. Du har ret til at spørge pænt, og hun har ret til at sige nej. Men hun kunne jo også svare ja, husk det! Du er nødt til at spørge hende for at finde ud af det.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Foto: Stefan Rheone

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *