Hjem » Når folk ikke lærer af deres fejl

Når folk ikke lærer af deres fejl

Del dette indlæg

Jeg har brudt med Stella. Bekendtskabet varede et halvt års tid, og det var ret ensidigt. Hun lærte mig aldrig at kende, mens jeg var ret interesseret i hende – i hvert fald i begyndelsen.

Hendes fulde navn er Stella Grey, men det er et pseudonym. Hun er en kvinde, der har rundet de 50 år, og hun skriver klummen Mid-life ex-wife hver lørdag i den engelske avis The Guardian.

Stella Grey skriver om sine erfaringer i datingjunglen på jagt efter en mand. Hun er ikke alene, men måske en undtagelse fordi hun er meget velskrivende i en seriøs avis. Samme type klumme finder du også på mere letbenede sites som amerikanske Your Tango og The Frisky. Sidstnævnte har en klumme, hvor forskellige kvinder under navnet Dater X indgående har beskrevet deres kærlighedseventyr (læs: mareridt). Kvinderne bag Dater X er meget yngre end Stella Grey, men de forekommer at mangle sociale evner og virker blottet for enhver selvindsigt. De kvajer sig gang på gang, og der er et stærkt element af realityunderholdning i skriverierne.

Stella Grey forekommer derimod reflekterende. Hun handler bare ikke på sine formodninger og konklusioner. Så resultatet er det samme, selv om den mystiske Ms. Grey trods alt undgår de allerværste knubs.

Det er kvinder, der fortæller løs
Manglen på konsekvens kan der være gode grunde til. Brugte skribenterne deres snusfornuft og hurtigt sparkede de dårlige bejlere på porten, ville der ikke være meget at skrive om. Kun ved at gentage deres fejl, sikrer disse klummeskrivere sig materiale og fremtidige indtægter.

Har du stærke nerver, så læs Sarah Liedermans oplevelser i Salon.com. Efter to dates står det klart, at fyren, hun først fandt helt fantastisk, er en ekstremt klæbende kontrolfreak – et rigtig dumt svin. Stopper hun kommunikationen og dropper ham? Nej, hun fortsætter til den bitre ende. Hun får masser af støtte og forståelse i artiklens 172 kommentarer. Kun få peger på, at hun kunne have handlet anderledes og burde have gjort det, for der er masser af advarselstegn fra begyndelsen.

Denne type blogs og klummer er meget almindelige på nettet. De følger næsten alle en fast skabelon: Jeg mødte Adam, der var vildt lækker. Han begyndte hurtigt at opføre sig rigtig skidt, men han var jo så dejlig, så jeg blev hængende. Nu står jeg her og er vred og ked af det. Herefter følger kommentarer som Stakkels dig! Det har jeg også oplevet! og You go, girl!

Klummerne er næsten altid skrevet af kvinder, for de er meget mere åbenhjertige end mænd, når det drejer sig om den slags oplevelser. At indlægget her kan synes kritisk over for kvinders ubetænksomhed, skyldes at det næsten udelukkende er dem, der offentliggør deres dating-fiaskoer.

Mange af kvinderne erklærer, at de desværre altid tiltrækker de dårlige mænd, der er:

  • I forhold allerede
  • Har følelsesmæssige problemer
  • Kun er interesseret i sex eller en engangsaffære
  • Osv. Osv. Osv.

Vi satser på det mindst sandsynlige
Nej, de er ikke udstyret med en særlig tiltrækningskraft, når det gælder dårlige mænd. Disse kvinder accepterer de dårlige mænd. Og de gør det, selv om de knaldrøde advarselslamper hamrer deres blink ind på nethinden. For det kunne jo være, at denne mand var anderledes. Nixen-bixen, det er han ikke.

Det er hårdt at se på et menneske, der bliver ved med at banke hovedet ind i væggen, selv om blodet fosser ud. Det gælder også mennesker, der gentager de samme fejl inden for kærlighed og ender med sårede følelser. De lærer åbenbart ikke af det, og det gør jeg heller ikke længere efter at have læst de første snese beskrivelser af denne slags.

Forståeligt er det til en vis grad, hvis skribenterne er poptøser i begyndelsen af tyverne med masser af hormoner og nul erfaring. Men Stella Grey kunne være deres mor – hun er voksen – og burde være klogere.

Mænd gør præcis det samme. Er en kvinde køn og/eller sexet nok, bider han på. Så sker den “magiske” transformation, og hun begynder at opføre sig som en led bitch. Får det ham til at trække sig? Næ, han er helt uforstående overfor, hvor den søde kvinde blev af, men han bliver i håbet om, at det bare er en kort overgang, eller at hans sanser bedrager ham. Hun skal nok blive sig selv igen. Det gør hun ikke.

Både mænd og kvinder kan hænge fast i sådan en suppedas i uger, måneder og år. Hvis de endelig afbryder forholdet, spørger de: Hvorfor er jeg altid så uheldig?

Du er ikke uheldig. Derimod oplever du enten dårlig opførsel eller dårlige, ydre omstændigheder, som at den nye partner lige er blevet skilt, bor i den anden ende af landet eller generelt er et dårligt sted i livet. Men du tager ikke konsekvensen af det.

Om årsagerne er ydre eller indre spiller ikke den store rolle her. I begge tilfælde er dine chancer for et godt forhold elendige. Du ser det, du ved det, men du håber på et godt resultat mod bedre vidende. Hold op med det.

Dem du ikke måtte lege med
Den, du forelskede dig i, er ikke det sidste menneske på jorden. Find en bedre partner, selv om du er ved at gå til af følelsesmæssig eller seksuel underernæring. Læg de lyserøde briller i natbordsskuffen, smid nøglen væk og brug din sunde fornuft og dømmekraft.

Kærlighed gør blind, siges det. I hvert fald i den tidlige fase, forelskelsen, har vi det med at idealisere partneren. Vi forstørrer ubevidst det gode, så det bliver perfekt, mens vi nedtoner, eller helt overser, de negative sider. Set fra et biologisk synspunkt er det fint, når et par således føler en voldsom tiltrækning, der fører til masser af sex og børn.

Erfaringen tyder dog på, at nyforelskelse og den højt besungne kemi ikke er nogen god indikator for, om vi vælger en partner, der er god for os. Derfor har vi nogle advarselssystemer, der kan få tvivlen til at gnave. Fidusen er at bemærke det.

Hvilke advarselssignaler bør du holde øje med? Der er utallige, og man kunne skrive en bog i tre bind om dem. Folk der hører stemmer, drikker vin på tom mave tirsdag morgen og pludselig får anfald af vrede er ikke godt kærestemateriale. Det vidste du godt.

Det samme gælder mennesker, der nedgør dig, ikke overholder aftaler eller er for skødesløse med andre mennesker, pengesager, lovgivning eller almindelig moral. Det er dem, dine forældre ikke syntes, du burde lege med, da du var barn. De havde ret.

Hvad du kan gøre
Der er mennesker, der har få eller ingen grænser til at beskytte dem, fordi de er vokset op i et miljø, hvor ligegyldigheden eller brutaliteten var stor. Det er synd, og de har formentlig brug for professionel hjælp til at forbedre deres liv.

Så er der alle os andre, almindelige gennemsnitsmennesker. Vores mavefornemmelse fortæller os, når noget er forkert eller ikke godt nok. Vi kan træne os op til at genkende disse dårlige mønstre ret hurtigt med mindre vi står over for en meget kynisk manipulator. Det er simpelthen erfaring, og vi får den som regel efter princippet trial and error. Vi prøver os frem, og når det går skidt, opfører vi os lidt klogere næste gang.

Så vær sammen med en masse, forskellige mennesker og gå på en masse dates. Lær, hvordan andre opfører sig, hvad de siger, og hvad der hænger fornuftigt sammen. Der er regler og undtagelser. De færreste af os er undtagelser – deraf navnet – så bid mærke i, hvad man kan kalde typisk adfærd.

Hvis et menneske er så enestående smukt og fremstår så utrolig perfekt, hvorfor er de så enlige, og hvorfor må de bruge et datingsite til at komme i kontakt med lille, gennemsnitlige mig? Når noget er for godt til at være sandt, er det formentlig tilfældet.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *