Hjem » Når forholdet bliver alt for nemt

Når forholdet bliver alt for nemt

Del dette indlæg

Tænk, hvis du mødte en kvinde, hvor alt gik som smurt i superolie. I mødtes, var straks tiltrukket af hinanden, kunne tale sammen om alt, hun havde lyst til en masse sex med dig. Faktisk sagde hun ja til alt, som du foreslog. 100 procent medspil fra første dag og ingen brok eller stillen spørgsmålstegn ved dig overhovedet.

Dejligt, ikke? Indtil du begyndte at undre dig over, hvorfor hun aldrig var uenig med dig, havde andre synspunkter og nærmest aldrig selv tog initiativer. Sådan en kvinde har du måske ikke mødt før. Derimod har du sikkert mødt en del kvinder, der værdsatte, at du tog initiativet og var beslutsom; men det betød ikke, at de var dikkende lammehaler.

Sjældent udvikler et bekendtskab sig efter en lige streg. Det går op og ned, og man slår nogle sving sammen undervejs. Er begge glade for hinanden, synes de sikkert også, at tingene går let, og forholdet er formentlig sundt i sin kerne.

Når forholdet bliver alt for nemt, har vi en anden situation. Det udvikler sig silkeglat og gnidningsfrit, men det skyldes, at den ene part – som regel kvinden – altid er enig, bøjer af, ingen krav stiller og altid indretter sig efter den andens ønsker og krav. Bemærk, at rollerne også kan være byttet om, så kvinden er den mest udfarende, og manden er den mere følgagtige.

Derfor er det usundt
Selv om mænd kan lide medspil og har behov for kvinden som den varme, trygge havn, så skal vi også have en kvinde med selvstændige meninger. Også selv om vi må krydse klinger af og til og måske skændes, så det brager. Skal I være stærke sammen, er der brug for to sæt meninger, forskellige syn på sagerne og en fælles lyst til at finde det kompromis, der er godt for begge. Du har brug for noget modspil også.

Et andet problem udspringer af de forskellige årsager til, at hun opfører sig som en ja-siger. Hun kan være så forhippet på at få en kæreste, at hun vil tage hvem som helst – dig medregnet. Måske er hun ked af at være den sidste singlepige i venindeflokken, måske føler hun sig ensom, måske føler hun, at det er sidste chance for at få børn, så hun mere er på udkig efter en sæddonor end efter en ligeværdig partner.

Hvilke af disse årsager, der er de rigtige, er for så vidt lige meget. Det store problem er, at hun kun ser dig som den rolle, du kan spille i opfyldelsen af hendes behov – at hun kan indlade sig i et langt og dybt forhold til dig – uden at have en dybere interesse eller forståelse for dig. Dermed bliver forholdet dels bygget på et skrøbeligt fundament, dels bliver du overset som det menneske, du inderst inde er og gerne skulle elskes for at være.

Et andet og meget større problem er, hvis hun altid er enig med dig, fordi hun er et meget usikkert og uselvstændigt menneske. I svære tilfælde kan sådan et menneske have svært ved at træffe endog små og hverdagsagtige beslutninger selv. I alvorlige tilfælde ville en psykiater måske stille diagnosen dependent personlighedsforstyrrelse.

Hvordan er du selv?
Er du selv en udfarende, dominerende type? Sådan en person vil tit virke som en magnet på mere uselvstændige og afhængige mennesker. Når det er sagt, er de to i et par næsten aldrig ens. Oftest vil den ene være mere udadvendt end den anden, mere eller mindre styrende eller f.eks. med et anderledes behov for fest og ballade. Men det er de små og sunde ubalancer, vi også blot kunne kalde forskelle. Noget andet er de ekstreme forskelle, der er udtryk for en usund dynamik, der forhindrer begge parter i at have et bredt repertoire af følelser og udtryk.

Set fra det uselvstændige menneskes side, løber det en risiko ved at føle sig tiltrukket af mere dominerende typer. De sidste kan desværre også være udstyret med en mørk side, hvor de opfører sig manipulerende og krænkende. Disse personer kan ofte charme sig til at fremstå som stærke, robuste og tilsyneladende leveringsdygtige i den beskyttelse, den uselvstændige har så meget brug for. Men det er et særdeles giftigt mix.

Sådan spotter du tegnene
Hvordan finder du ud af, om du står over for et fleksibelt menneske, der kommer dig i møde på en god og sund måde, eller om hun kun tager dig, fordi du har en puls – i værste tilfælde, fordi hun er fastlåst i at underkaste sig andres meninger?

I begyndelsen af bekendtskabet kan det være svært, men nogle negative sider vil vise sig i løbet af få måneder. Har de andre årsager, vil de dukke op efter nogle år. Desværre, for ingen af jer har interesse i at indgå i et forhold, der kun fungerer på overfladen for at skilles igen, når I er dybt involveret i hinanden, og der måske er kommet børn til.

Når vi er nyforelskede, er partneren perfekt. Vi idealiserer vedkommende ved at tolke alt positivt. Endvidere gør vi vores bedste for at glæde den anden, så konflikterne er få og små. Efter de første par uger eller måneder kommer de første gnidninger, hvilket er fuldstændigt normalt, når de to begynder at se hinanden, som de virkelig er.

Har du at gøre med en rendyrket ja-siger, vil disse udtryk for meningsforskelle dog være små, hvis de overhovedet eksisterer. Selv hvis du prøver at fremprovokere en uenighed, kan det være næsten umuligt. Det totale fravær af uenighed og forskellige holdninger bør tænde den første, røde advarselslampe. Her er et par andre ting at holde øje med:

  • Er hun så uselvstændig og hjælpeløs, at du måske bliver irriteret?
  • Har hun meget behov for, at du hele tiden bekræfter hende?
  • Synes hun altid det samme som dig?
  • Siger hun sjældent eller aldrig fra?
  • Har hun svært ved at sætte grænser og beskytte sig selv?
  • Er hun klæbende, så du sjældent kan være alene?

Hvis hun bare vil have en eller anden
Hvordan sikrer du dig, at det er dig som person, hun er vild med, og ikke blot sin nye kærestestatus, som hun stolt kan demonstrere over for familie, venner og på Facebook? Det er et mere tricky spørgsmål. For når sandheden skal frem, er partnerens attraktive sider vel aldrig den eneste grund til, at vi forelsker os og danner par.

Vi er udstyret med grundlæggende behov for blandt andet sex, social tilknytning og beskyttelse, og de instinkter vil være flettet ind i ligningen, når vi falder for et menneske. At forlange at vi alene vil elskes for vores personlighed eller sexappel vil være lidt af en illusion.

Noget andet er, at vi samtidig har behov for at blive set og respekteret som et individ med en særegen karakter, lige som vi gerne vil sikre os, at vi er fædre til eventuelle børn. Derfor dur det ikke, hvis enhver anden kunne tage vores plads i forholdet. Vi vil være andet for partneren end blot en tilfældig person med en puls. Hvis vi ikke er noget særligt i kærestens øjne, hvorfor skulle vedkommende så give noget i stedet for kun at tage? Her følger en håndfuld advarselstegn, du kan holde øje med. Husk, det er almindeligt, at kvinder lægger mere vægt på at definere forholdet og lægge det i faste rammer end mænd.

  • Føler du dig set og anerkendt som mand og individ?
  • Har hun for travlt med at vise dig frem som sin fangst?
  • Går hun mere op i forholdets finish, end hvad det faktisk indeholder?
  • Går hun alt for meget op i mærkedage som en to ugers kærestedag?
  • Masser af sex i starten men der bliver skruet ned, så snart I kalder jeg et par.
  • Erklærer hun fra første færd, at I skal flytte sammen?
  • Prøver hun at speede forholdets naturlige udvikling op?

Sådan gør du, hvis hun er en gennemført ja-siger
Synes du, at hun er så uselvstændig, at du tit står alene med initiativerne og ansvaret, så prøv at tage et skridt baglæns i et stykke tid. Lad hende komme på banen, lave planer og tage initiativer – måske har hun bare ventet på denne chance for at kunne tage teten af og til. Vis hende tålmodighed, så du ikke straks overtager styringen, hvis hun famler lidt i begyndelsen. Får I en bedre balance i forholdet, er det godt. Hvis ikke, må du overveje om I er for forskellige.

Er hun helt hjælpeløs og meget følgagtig, er der to muligheder: Er du tilsvarende dominerende, kan I have et nogenlunde “godt” forhold alligevel, fordi hun føler sig skærmet af dig, mens du får en loyal fan. Til gengæld sidder I begge fast i, og forstærker, dette mønster, så ingen af jer når det brede, menneskelige potentiale, man kunne ønske for alle. Den anden mulighed er, at du afslutter forholdet og eventuelt opfordrer hende til at søge professionel, terapeutisk hjælp.

Hvorfor ikke bevare forholdet hvis hun går i terapi? Fordi vi her antager, at jeres forhold er rimelig nyt, mens jeres personligheder allerede er fastlagte. Personligheden kan ikke ændres grundlæggende, selv om terapi somme tider kan korrigere for nogle af dens konsekvenser. Der er heller ingen garanti for, at hun stadig vil have dig, når hun har været i terapi (eller at du stadig synes om hende). Det bedste må derfor være at stoppe forholdet. Så kan du søge en mere jævnbyrdig partner, og det kan hun også, når hun er klar til det – forhåbentlig med fornyet initiativ og livsglæde.

Hvis hun har udset dig til at være far…
Hvad nu, hvis hun betragter dig som den sæddonor, der skal sørge for, at hun bliver gravid og får børn? Breaking news: Du er sæddonor. Det er mandens primære, biologiske opgave.

Selvfølgelig skal du sikre dig, at hun kan lide dig, som du kan lide hende. Giv dig tid til at lære hende godt at kende, inden I går videre ad den vej, hvis milesten har navne som Flytte Sammen, Købe Hus og Få Børn. Det sidste, du ønsker, er at jeres forhold forliser totalt en dag, fordi hun ikke havde følelser nok for dig men kun ønskede at være i et forhold.

Tal med dine venner. Gerne nogle der allerede har fået børn eller til nød dine forældre, selv om den ældre generation tit har glemt, hvordan det var, inden de selv fik børn.

Accepter, at det ligger dybt i de fleste kvinder at få børn og tage sig af dem. Derfor er der en meget stor chance for, at børn bliver et tema, fra I er i slutningen af tyverne og mindst ti år frem. Vær tryg ved, at du måske ikke selv har nogen børnetrang men sagtens kan blive en glad og god far alligevel, for glæden kommer sammen med børnene. Få børn med en kvinde, der er god for dig.

Endelig er der også den gode mulighed, der heldigvis er ganske almindelig. Er der kun mindre forskelle i jeres temperamenter, og træffer I de større beslutninger sammen efter en sund og jævnbyrdig diskussion, synes alt godt. Nyd jeres forskelligheder, og at I på grund af dem begge bidrager til et forhold med flere facetter.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *