Hjem » Når kærligheden føles forkert

Når kærligheden føles forkert

Del dette indlæg

Når kærligheden føles forkertFørste date var rigtig fin, men det store klik udeblev desværre. Hun savnede kemi og at mærke sommerfugle i maven. Han havde håbet på en større bagdel og lysere hår i stedet for en lidt skæv fortand. Når kærligheden føles forkert, er det somme tider vores forventninger, der spiller os et puds. Virkeligheden kan sjældent leve op til drømmene.

“Jeg håber, jeg møder en mand, der sparker benene væk under mig.” Præcis de ord har jeg set så mange gange, når jeg har læst datingprofiler. Jeg har aldrig skrevet til kvinderne bag dem. Ikke fordi det ikke lyder romantisk, men hver gang har jeg fornemmet, at jeg kom fra en helt anden verden, hvor den slags ophævelse af tyngdekraften aldrig skete. Benene havde det med at blive på jorden.

Næ, jeg har ikke noget imod romantik. Det er dejligt at mærke den stemning af flirt, velvære og gensidig interesse. Men altså, jeg er en ganske almindelig mand. Hverken cool som Clint, stoisk som Sean Connery eller kan sende en kvinde de der øjne, som George Clooney scorer den kvindelige hovedrolleindehaver (og kassen) med.

Fake it till you make it – not!

Selv om en kvinde på forhånd havde fortalt mig udførligt, hvilket mønster nøglen skulle have for at passe præcist i hendes lås og dreje den, havde det helt sikkert ikke hjulpet mig alligevel.

For det er slet ikke nok at efterligne den opførsel, en sådan kvinde forventer. Jeg skulle have den rigtige stemme, og sige hendes yndlingsord med det velmodulerede tonefald og de helt rigtige pauser, hun havde forestillet sig. Og have drømmefyrens udseende og den rigtige bolig med den indretning som kun en kvinde ønsker, og som absolut ingen mand derfor har i virkeligheden. Jeg skulle have det rigtige job, hvad enten hun foretrak den tryghedsskabende lægetype eller den insisterende håndværker i overalls, der smed hende op på køkkenbordet. Sandsynligvis begge dele. Men hvis andre forventer, at drømmen bliver til virkelighed, rækker det ikke at fake. Jeg skal være denne drøm.

Så selvfølgelig kan jeg ikke sparke benene væk under hende, for jeg kan ikke leve op til at være nogens drømmemand. Først og fremmest fordi han er en drøm. Af de samme grunde kan hun næppe leve op til mine hjemmestrikkede fantasier om en kvinde.

Er det ikke bare skuffende, når vi en sjælden gang møder en af det modsatte køn, der er rar, positiv, imødekommende, og giver os et smil, der tør en håndfuld isterninger op på et splitsekund? For hun passer jo aldrig helt til vores forestillinger om, hvordan kærlighedsmødet skal se ud. Tilfældet vil, at hun nok er mørkhåret, buttet og med små bryster, hvis jeg nu er til slanke og vel-barmede blondiner. Selv er jeg også ret langt fra idealet om en Adonis.

Virkeligheden er ikke så eventyrlig

Jo, virkeligheden er ussel og på kanten af at være bedragerisk. Så uendeligt langt fra de dejlige drømme, mange af os kan have i en stille stund. Der er noget helt forkert på færde her. Enten er der noget galt med virkeligheden, eller også er den gal med drømmene.

Ikke så få insisterer på, at virkeligheden er galt afmarcheret. De kæmper forgæves for at få realiteterne til at makke ret. At de stadig er single skyldes alene, at skæbnen endnu ikke har ført dem sammen med den soulmate, de er sikre på, der venter et eller andet sted derude. Han, som slår benene væk under kvinden ved deres første møde. Hun, der sender præcis dét sødmefulde blik, så manden næsten er nødt til at flytte øjnene et kort sekund fra verdens mest perfekte kavalergang.

Lad os være ærlige. Kvinder går mest op i denne type forestillinger. Mænd drømmer nok om en kvinde, der er fysisk attraktiv, mens kvinder foretrækker at fantasere om følelserne, stemningen, og at det hele følger en slags romantikkens drejebog. Da jeg var lille, var der stadig piger, der sparede en- og  toører sammen til deres brudesko lang tid inden, deres hormoner overhovedet begyndte at røre på sig. Det er et kuriosum i dag, men drømmene eksisterer stadig, selv om de antager en anden form.

Summa summarum: Mange af os har nogle fantasier om, hvordan personen, scenariet og selve kærligheden vil – og skal – tage sig ud, når vi støder ind i den. Hvor kommer de drømme dog fra? Fra de gamle folkeeventyr, ugebladenes kærlighedsnoveller og Hollywoods romantiske komedier. De er så indgroede i vores kultur, at vi knap bemærker det.

  • Prinsessen på Ærten handler om, at den giftemodne kvinde er fin, kysk og skrøbelig (læs: jomfru)
  • Klodshans fortæller, at den fattige bondedreng kan vinde prinsessen, hvis bare han er kæk nok
  • Svinedrengen beskriver, hvordan den snobbede prinsesse siger nej til prinsens kærlighed, mens hun gerne kysser ham, når han er klædt ud som svinedreng, for at få hans musikalske gryde
  • Rødhætte bliver advaret imod at forlade skovstien, og den godtroende pige ender i ulvens gab
  • I utallige kærlighedsromaner falder den flotte unge læge for den trofaste og opofrende sygeplejerske
  • I endnu flere film bemærker helten ikke den store og sande kærlighed, heltinden tilbyder ham. Indtil han i slutscenen pludselig løber tværs igennem hele New York i regnvejr for at erklære hende sin kærlighed, inden flyet letter og for evigt knuser den spirende romance

Kærligt eller klamt?

For nylig hørte jeg en kvinde beskrive, hvordan en mand på allerførste date havde lejet et hotelværelse til dem (hvorfor mon?) og kørte København tynd i taxa med hende, hvor den stod på champagne, elegante cocktails og en fin restaurant – og blomster naturligvis.

Flere kvinder, der kommenterede, syntes, at dette var en sand drømmedate. Jo, det levede nok op til noget eventyrligt, men jeg, der er mand og lettere kynisk, tænkte, at det var creepy opførsel at gøre så meget ud af en kvinde, han ikke engang kendte. Man må da være i panik for at opføre sig sådan? Men det er måske derfor, jeg ikke har kunnet slå nogen ben væk under kvinder.

Jeg synes, ovenstående eksempler er glansbilleder. Det kan da alt sammen være sødt på den sukrede måde, at meget unge mennesker dyrker disse Disney-drømme. Men når vi kommer i fyrrerne, halvtredserne eller ældre, skulle vi vel have fået et mere modent syn på tingene? Eller passer disse eventyr med dine egne erfaringer? Endte det lykkeligt, fordi kvinden sagde, at hun (næsten) ikke har kendt nogen mænd før dig? Eller at en vildtfremmed mand kastede sig på knæ for dig med favnen fuld af røde roser?

Min egen erfaring siger, at de bekendtskaber, der allerede begynder på stigens øverste trin, ikke kan komme ret meget videre og hurtigt brænder ud. At de hviler på dagdrømmerier i stedet for at tage udgangspunkt i de to virkelige personer, der trods alt ikke er andet end ret almindelige mennesker.

Klik, og giv de søde drømme et faktatjek

Jeg siger ikke, at du skal droppe alle dine præferencer eller indlede et bekendtskab med en, du ikke finder tiltrækkende. Slet ikke, så ville du bare havne i den stik modsatte og lige så forkerte grøft. Men måske kunne du forbedre dine chancer ved at åbne dig for lidt flere mennesker end den ene type, du kun kender så godt, fordi du har brugt år på at fantasere om vedkommende? Drop drømmene og opdag i stedet verden og de virkelige mennesker, der befolker den. Ude i virkeligheden kunne vi måske komme hinanden i møde, sådan rigtigt?

Den eneste ulempe, jeg kan få øje på med denne taktik, er, at vi ville berøve os selv historien. Den historie, der er opbygget som et narrativ om, hvordan vi mødte hinanden, og hvad der så skete. Den historie, vi kender fra de mange film, når brudens far holder tale om sine bekymringer for den kommende svigersøn, der så alligevel viste sig at være en forklædt prins. Og gommens ven der fortæller om den prinsesse, hans gamle kammerat alligevel kaprede. Men også de scener er jo kun eventyr…

Og lige en indrømmelse på falderebet: Jeg har da også mit eget yndlingseventyr i denne sammenhæng. Det er såmænd Guldlok og de tre Bjørne. Læser du jævnligt Mandens Manual, kender du min modvilje imod ekstremer og at tænke i sort/hvidt. Og Guldlok var netop en klog pige, der hverken ville have grød, der var for varm eller for kold; en stol der var for stor eller for lille; en seng der var for hård eller for blød. Hun gik efter det, der var midtimellem – og lige tilpas til netop hende.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Foto: Sean and Lauren

Del dette indlæg

2 comments

  1. Holger says:

    Fantasi vs. virkelighed er et vigtigt tema i alles liv. På den ene side drømmene om fremtiden, på den anden side realiteterne.

    Jeg tror vi alle er på en rejse mod virkeligheden. Og at vi alle sidder mere eller mindre fast i drømmene. Ikke mindst mht parforhold og kærlighed.

    Først når vi lever i bevidstheden om, at vi allerede bærer kærligheden og lykken i vores indre, kan vi slippe fantasierne om den magiske anden.

    Held og lykke til os alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *