Hjem » Skal jeg vælge den med stærk personlighed eller den grå og kedelige?

Skal jeg vælge den med stærk personlighed eller den grå og kedelige?

Del dette indlæg

Skal jeg vælge en med stærk personlighed eller den grå og kedelige? Et kompromis er bedst, hvis du søger en god og stabil kæreste.Den ene bliver hurtigt centrum i selskabet. Den anden falder nærmest sammen med tapetet. Begge slags mennesker skaber stærke følelser i andre som begejstring, afstandtagen eller medlidenhed. Foretrækker du den med stærk personlighed eller den grå og kedelige?

I dag skal vi se på to personlighedstyper, der hurtigt kan dele vandene. Den ene forekommer dynamisk og autentisk, mens den anden virker selvudslettende og forudsigelig.

Tiden er absolut med førstnævnte. I jobannoncer, i reality-tv, på sociale medier og til festen er det tydeligt, at samfundet belønner den, der er hurtig, udadvendt, dynamisk og villig til at tage en chance.

De stille og mere indadvendte lægger vi knap så meget mærke til. De passer som regel bare deres job som velsmurte tandhjul i samfundsmaskinen, som de til gengæld holder i gang. Så går de hjem, spiser aftensmad og ser fjernsyn.

Den stærke personlighed

Det dynamiske menneske kan synes spændende, vidende og som værende en original tænker. Der er ofte dramatik i luften, når de ytrer deres synspunkter. De kan virke selvhævdende og ligefrem pralende.

Disse mennesker kan gå utrolig meget op i deres job og karriere. Eller politik, religion, alternativ levevis, konspirationsteorier, dyrevelfærd, personlig udvikling eller noget helt andet. Sagen, de tror på, er måske ikke så væsentlig. Det handler mere om, at de går op i den med liv og sjæl. Deres identitet og selvfølelse er knyttet stærkt til deres holdninger og levevis.

“Hvis ikke jeg hørte særlig undergrundsmusik, støttede Amnesty International og dagligt spiste ved street kitchens, hvem var jeg så?” Eller i en helt anden boldgade: “Hvis ikke jeg var modstander af fri abort, tilbragte søndagen i menigheden og missionerede i min fritid, hvem var jeg så?” Jo, eneren går op i sin ideologi og sin identitet, selv om den bliver dyrket i fællesskab med andre.

Sagen virker, som om den er enerens vigtigste mission i livet. Troen på den, og den identitet der følger med, giver både livsindhold, drive og masser af selvtillid. De er som en ottecylindret motor med turbolader. De kan også være larmende, og du kan ikke undgå at bemærke dem.

Disse mennesker er stærke i troen (uanset hvilken), og denne tro styrker dem yderligere som mennesker. De har stor selvtillid og masser af energi. De elsker at fortælle andre om deres overbevisninger og dermed om sig selv. De vil ofte føle, at de har fortjent en kæreste, der er lige så spændende og korrekt tænkende som dem selv.

Bemærk, at denne personlighedstype ikke er den samme som den selvhævdende og selvforgabte narcissist, der manipulerer og nedgør andre for at ophøje sig selv. Det er snarere et menneske, der føler sig meget selvsikker, fordi vedkommende går så meget op i sin ideologi, og de dogmer der følger med den (husk også, at undertegnede hverken er læge eller psykolog).

Måske vil de endda være ven eller kæreste med dig, selv om du ikke er lige så overbevist. Men da deres sag er så vigtig for dem, forventer de, at du som minimum sympatiserer med den – og helst deltager aktivt. Det kan handle om at gå til møder, leve af en bestemt diæt, have en bestemt kulturopfattelse eller bare at give udtryk for “de rigtige meninger.” De vil kun have dig, så længe du deler synspunkter med dem. I modsat fald risikerer du at blive betragtet som uønsket eller ligefrem mistænkelig.

De grå og kedelige

Helt anderledes er de mennesker med en mere vag, næsten udvisket personlighed. Denne person vil vi for nemheds skyld kalde Den Lille Grå Mus.

Navnet lyder måske nedladende, men det betegner nogle, der gør en dyd ud af at være uanseelige, som aldrig synes nogen lytter til dem (fordi de sjældent siger noget), klæder sig kedeligt og nedtoner deres seksualitet fuldstændigt. De får aldrig en af de store bøffer på bordet, fordi de, i stedet for at bede andre række dem fadet, falder sammen og klynker Det er også fordi, mine arme er for korte, og ingen kan lide mig.

Den kvindelige mus er omhyggelig med ikke at virke tiltrækkende. Tøjet er ofte gråt, farveløst og umoderne, og bølgerne går højt, hvis hun har en pagefrisure af ubestemmelig længde. De er singler og har ikke megen succes hos mændene.

Heller ikke den mandlige mus gør lykke hos kvinderne. Han har sin egen måde at skilte med sin lave status på ved ofte at være uden job og uden fremtidsplaner. Han klipper ikke de sorte negle eller udskifter skjorten, når den er slidt på manchetter og flipper. Han virker opgivende og er måske bitter på verden, en ekskone eller en tidligere chef.

Små grå mus af begge køn forekommer triste. De kan dog live lidt op, hvis du viser dem oprigtig interesse, og de kan være loyale venner. Men der glider hurtigt en sky for solen igen, når de sukker dybt og med ludende skuldre mumler et “Hvad skal det dog nytte?”

Andre bliver trætte af dem

Disse lidt bedrøvelige skikkelser kan kalde på vores medlidenhed og ridderlighed – vi vil gerne trøste og hjælpe dem og vise, at verden, og især vi selv, ikke er så slemme, som de forestiller sig. Men det er en kamp, du er dømt til at tabe, for de klynger sig til den negative opfattelse, at der ingen er, som kan lide dem. De er uelskelige, og det er synd for dem, synes de selv. Følelsen af at det er synd, kan de ofte vække i andre, indtil disse får nok af al den tristhed og selvmedlidenhed. Tit trækker de sig, hvilket bekræfter musen i at være uelsket – en ond cirkel.

De Små Grå Mus synes interesseret i at blive reddet og komme ind i fællesskabets og parforholdets varme. Desværre er det sjældent sådan. Sorgen og bitterheden over deres egen triste skæbne er netop brændstof for dem. De finder en sær nydelse i at føle sig oversete og udenfor. Det er ikke en rar følelse, men for nogle er den velkendt og tryg. Måske fordi den også gemmer fordele som at kunne tænke på sig selv som et miskendt geni: Hvis bare de vidste…så skulle de få at se, hvad jeg gemmer på.

På den ene side har vi altså de meget idealistiske, enestående og selvsikre mennesker, de stærke, og på den anden er De Små Grå Mus, der er usikre og triste. Der kan være andre udtryk for deres forskellige personligheder og adfærd, men lidt forsimplet kan vi se dem som modsætninger på en akse, hvor yderpunkterne er spændende og kedelig. På den måde minder de om den sort/hvid tænkning, Mandens Manual havde et indlæg om for to uger siden.

Klik, og lær at finde den sunde balance

Den dynamiske og spændende person kan synes som en stjerne, der blot mangler et publikum, mens den grå og forudsigelige har behov for et farverigt idol. Derfor finder disse to typer nogle gange sammen i et forhold, hvor de begge kan finde en styrke: Den dynamiske får lov til at optræde og skinne i projektørlyset, mens den grå kan putte sig lidt i halvmørket og ligge i læ af den anden og mere frembusende. Ulempen for begge er, at de stædigt vedligeholder deres livssyn og ikke udvikler sig i en mere nuanceret retning.

Både de spændende og de kedelige kan være tiltrækkende, fordi de med henholdsvis styrke og svaghed appellerer til andre. Begge kommer de imidlertid med en bagside. Den spændende person kan hurtigt blive for meget af det gode, og den svage kan føles klæbende i længden og dræne andre for glæde.

Er vi så henvist til valget mellem den stærke personlighed eller den grå og kedelige? Nej, heldigvis.

Et kompromis der er værd at finde

Midt imellem disse to yderpunkter har vi den store gruppe af ganske almindelige mennesker. De er ikke ekstreme. De tager forbehold, de ser nuancer i en sag, og de er sådan lidt “på den ene side og på den anden side.” De er ikke specielt stærke i troen på noget, men de er heller ikke gennemsigtige eller konturløse. Set med den spændende, dynamiske persons øjne kan de forekomme halvkedelige, mens “de svage” kan finde dem enten tiltrækkende som mulige redningsmænd eller føle sig misundelige på dem.

Til gengæld er de nemme at være sammen med. De kan både tale og lytte, og de kan tage livets op- og nedture nogenlunde, som de kommer. De er hverken afhængige af at skabe en dramatisk scene, de kan brillere på – eller vække medynk samtidig med at de i det skjulte er misundelige – for at skabe mening i deres tilværelse. De kræver ikke østers og champagne af livet, men de vil heller ikke nøjes med en fedtemad, der kun er krydret med deres egne salte tårer.

Denne store, brede midtergruppe udgør flertallet, selv om gruppen er broget, og dens enkelte medlemmer kan have mange forskellige udtryk. At være “normal” er ikke begrænset til en snæver definition – det er et meget vidt begreb, og der er plads til et væld af personligheder og handlemønstre her midt i feltet. De bliver bare aldrig kendt som ekstreme reality-stjerner, eller som dem der konstant lægger beslag på psykoanalytikerens briks.

Nogle vil måske kalde disse mennesker for almindelige og ordinære med et nogenlunde jævnt liv. De har en stabilitet, der gør dem til gode venner og partnere, der er nemme at komme overens med.

Ugens tip fra Mandens Manual? Find et af disse nogenlunde almindelige mennesker, der hverken er for meget eller for lidt, hvis du vil have en god kæreste og et stærkt forhold.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Foto: Theatre Roanoke College

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *