Hjem » Skal jeg være mere alfahan?

Skal jeg være mere alfahan?

Del dette indlæg

Det er alfahannen, der får sex, og som alle ser op til. Det er videnskabeligt bevist, se blot på dyreriget. Dette prøver mange blogs, websites og internetfora i hvert fald at overbevise dig om. Tanken om den dominerende alfahan er flettet stramt sammen med PUA-miljøet og andre sælgere af scoretricks.

At score kvinder er hvad Pickup Artists (PUA) gør. Siden Neil Strauss udgav bogen The Game i 2005, har mange halv- og helprofessionelle scorekarle givet deres bud på, hvordan unge mænd skal få fat i pigerne. Også i Danmark har disse tanker fået en del tilhængere, der spørger: Skal jeg være mere alfahan? Kongstanken bag det hele er nemlig, at manden får succes ved at opføre sig som en dominerende alfahan, fordi kvinder skulle have en naturlig trang til at underkaste sig en, der er stærkere.

Kernen i teorien om alfa- og beta-typer er taget fra visse arter i dyreriget, hvor en alfahan styrer gruppen ved at dominere alle de mindre betydningsfulde betahanner samt hunnerne. Alfahannen tager først og mest, uanset om det gælder mad eller sex. Betaerne må nøjes med levninger.

PUA-miljøet overfører så dyrepsykologien fra ulve og chimpanser til mennesker. Hos PUA’erne er alfahannen oftest en påtaget rolle, fordi denne Don Juan-wannabe i virkeligheden er alt andet end alfa. Han er usikker. Det er derfor, han søger råd og vejledning i netop dette fællesskab.

Et spil uden vindere
Her prøver han at strømline sit image over for kvinder med smart tøj, nedladende bemærkninger og en bedrevidende holdning i et forsøg på at få andre til at se op til ham. Fake it ‘till you make it, som det hedder. Spil tavs, mystisk og lad som om, du kender universets hemmeligheder. Nogle kvinder hopper måske på den. Andre kan tænke, at han mangler sociale evner eller bare er et arrogant røvhul.

PUA-miljøet ser kvinder som manipulerende kællinger, der spiller psykiske spil for at holde mændene væk. Dets modsvar er selv at opføre sig manipulerende og introducere egne spil, der skal neutralisere kvindernes. Resultatet bliver en dyst mellem to hold, der med giftige tricks prøver at få hinanden ned med nakken.

Alfahannen har en grimmere fætter, bad boy, som forsvarerne for disse teorier også mener er mestre, når det gælder kvinder. Hvor alfahannen prøver at være mere disciplineret i sin måde at udtrykke sin personlighed på, brager denne bad boy lige igennem, for han er bedøvende ligeglad med, hvad andre måtte tænke om ham. Dén holdning skulle så også have en magnetisk effekt på kvinder.

Ideen om alfa og beta bliver pakket ind i uvidenskabelige opfattelser af udviklingspsykologi og evolution for at give teorien gyldighed, selv om den rangerer på højde med astrologi og at spå i kaffegrums.

Synet på kvinder er, at de er simple robotter, der kan programmeres ved at trykke på de rigtige knapper: Tast A, B, C (opfør dig som en alfahan), og hun falder for dig lige så hurtigt, som hendes trusser falder til gulvet. Men virkelighedens mennesker indretter sig bare ikke efter groft forsimplede pseudo-teorier.

Kun dramadronninger bliver imponerede
Mennesker er hverken ulve eller chimpanser, og vi lever ikke i hønsegårdens hakkeorden. Kvinder vil have en mand, der hviler i sig selv, har selvtillid og udviser initiativ. Det er ikke det samme som, at de ønsker en, der er arrogant, tryner andre og er manipulerende.

Der er kvinder, der falder for en badass-motherfucker af en fyr, der udstråler den holdning, at alle andre rager ham en skid. Et solidt gæt er, at disse kvinder har lavt selvværd og er alt for vant til ustabile og dysfunktionelle forhold – formentlig er de vokset op i sådan en familie. For dem er sådan en adfærd velkendt og tryg. Derfor opsøger de den igen og igen.

Problemet er, at de kvinder, der bliver tiltrukket af denne type mænd, ikke selv har de egenskaber, der er nødvendige for et godt, stærkt parforhold. De trives bedst i kaos, for de har aldrig kendt andet. Er der ikke kaos nok, skaber de det gerne selv.

Ideen om alfa og beta trives bedst blandt meget unge mænd, der ser verden i sort/hvidt, og som endnu ikke har fået deres identitet og selvfølelse helt på plads. Ideen er populær, fordi den er simpel, forståelig, og den hævdes at virke for alle. Endvidere er der penge i at sælge konceptet til unge mænd der ønsker succes i (seksual)livet. Der er altid en efterspørgsel på nemme løsninger, tænk blot på bogtitler a la Fem nemme skridt til at blive millionær.

10 alvorlige problemer for alfateorien

1. At se mænd som enten alfa eller beta svarer til, at se kvinder udelukkende som ludere eller madonnaer. Det er sort/hvid tænkning, ligesom hvis du kun kunne være enten 100 pct. ond eller 100 pct. god. Tankegangen tvinger folk ind i én af to båse og undlader bevidst at oplyse om andre muligheder. Manipulationen er allerede at finde i denne fejlagtige præmis.

2. Taktikken egner sig højst til engangsknald eller meget kortvarige forhold. I et længere forhold vil kvinden blive træt af en mand, der altid opfører sig som en skrydende alfahan. Hun ønsker det rå som krydderi – ikke i hverdagen.

3. Som mand skal du, for at følge teorien, acceptere en meget snæver opfattelse af, hvad maskulinitet er. Men den enkelte mand har mange facetter, og tilsammen dækker vi hele spektret. Alfa og beta er stereotyper, når de er værst.

4. Kernen i alfa-identiteten er dominans, og det betyder at være (mere eller mindre skjult) aggressiv og fjendtlig over for andre mænd og, især, kvinder.

5. Kun alfahannen får sex, hævder PUA’erne. Se dig omkring. Mænd i alle afskygninger har koner og kærester. Virkeligheden vinder over teorien.

6. Alle kvinder vil kun have en alfahan, påstår teorien. Vil de ikke have netop dig, skal du bare være endnu mere alfa, lyder PUA-rådet så. Er det logisk at gøre mere af det, der ikke virkede første gang?

7. Alfamænd skulle holde harem, mens kvinder er monogame, hvis teorien passer. I virkeligheden er begge køn lige gode til at være utro. Kvinder tager initiativ til to tredjedele af skilsmisserne.

8. En alfahan er altid det naturlige midtpunkt. Når han træder ind i lokalet, forstummer samtalen, og alles øjne vender sig imod ham, mener PUA’erne. Passer det? Eller er sandheden, at folk har rigeligt i sig selv, og at de har opmærksomheden rettet mod dem, de selv er sammen med?

9. Kvinder vil kun have alfa-attituden, mens andre kvaliteter hos manden er ligegyldige, mener PUA-miljøet. Passer det? Ville du selv være ligeglad med, hvordan en kvinde ellers opfører sig, så længe hun vrikker med bagdelen og går i høje hæle?

10. Manden vil hurtigt blive udmattet af at skulle passe ind i en alfa-skabelon, der er unaturlig for ham. Masken bliver tung at bære, og han frygter den dag, kvinden gennemskuer hans maskerade. Og det gør hun, for de færreste kvinder er dumme. Skulle de alligevel være det og falde for den rolle, han spiller, vil det være surt at skulle erkende, at hun kun var interesseret i masken – ikke i manden bag den.

Sådan er du maskulin på den gode måde
Der er et gran af sandhed i PUA-tankegangen, fordi den opfordrer den ellers usikre mand til at være aktiv og kontakte kvinder. Det vil naturligvis give resultater somme tider. Ikke nødvendigvis fordi teorien virker, men fordi han tager et initiativ i stedet for at stirre stift ud i luften og pille nervøst i øletiketten.

En eventuel succes skal imidlertid også vurderes på dens baggrund: Alfa-attituden og lignende tricks er målrettet typiske scoresteder som natklubber og diskoteker. Her er deltagerne unge, der er fulde af hormoner og store mængder alkohol, så alle hæmninger stort set er væk. Også de unge kvinder kommer der for at finde en partner, så de er allerede positive over for at blive kontaktet.

Selvtillid er et andet, centralt tema i teorien om alfa-personligheden. Indrømmet: Selvtillid er godt, især når den er naturlig og underspillet, og den virker rigtig godt på kvinder. Det betyder bare ikke, at du behøver at købe resten af eventyret om, hvordan den enlige alfahan sidder på tronen og styrer sit harem.

Problemet er ikke, at alfahannen er maskulin. Det er godt at være maskulin, hvis du vil gøre indtryk på heteroseksuelle kvinder. Problemet er, at PUA-miljøet forsøger at reducere maskulinitet til en éndimensional størrelse, der tillægges al betydning. Mennesker er alt for komplicerede til at passe ind i dén snævre ramme.

Det er godt at have selvtillid, at tage initiativer, og hvis andre mænd ser dig som ligemand. Det ville være fjollet at påstå det modsatte, ikke? Resten af “teorien” om alfa og beta kan du roligt skrotte.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *