Hjem » Tankegangen der ødelægger dit forhold

Tankegangen der ødelægger dit forhold

Del dette indlæg

Sort/hvid tænkning ender ofte med misforståelser, skænderier og brud.I dag skal vi tale om tankegangen, der ødelægger dit forhold, uanset om partneren eller du selv gør brug af den. I det sidste tilfælde vil denne tænkemåde formentlig også præge dit eget liv negativt, selv om du er single.

Fjols, taber! Nogle gange tænker vi negativt om andre, men heldigvis bliver tankerne som regel ikke til ord, der når andres ører. I tankerne kan vi også gøre det modsatte og anbringe andre mennesker på en piedestal – vi idealiserer dem. Begge synspunkter er for så vidt okay, så længe der er dækning for dem i den konkrete situation.

Problemerne opstår, hvis denne tankegang siver ud, så den omfatter hele personen (eller os selv), som vi så ser som enten komplet gode og perfekte, eller gennemført onde og umulige. Når denne opfattelse svinger brat fra god til dårlig eller omvendt, bliver det rigtig giftigt, især hvis tankerne udmønter sig i ord og handlinger.

Vi kalder denne måde at tænke på for sort/hvid, fordi den ikke levner plads til nogen nuancer. Tankegangen er besnærende enkel, for enten er de andre gode mennesker, eller også er de dårlige – præcis som vi kender det fra en westernfilm.

Vi slipper altså for en masse tvivl, usikkerhed og ambivalens, når vi nøjes med at se mennesker og situationer som kulsorte eller kridhvide. Til gengæld bliver vi så efterladt med et forvrænget verdensbillede, fordi det skal presses ned i en af kun to kasser, god eller dårlig.

Virkeligheden og mennesker er anderledes. Næsten intet er helt sort eller helt hvidt. Mennesker og begivenheder kan ligge et hvilket som helst sted mellem disse yderpunkter. Mennesker kan være rimelig gode eller okay, og en situation kan være udfordrende og alligevel tryg på samme tid. Men sådanne modsatrettede følelser kan skabe tvivl og usikkerhed hos nogle, og de er tilbøjelige til, ubevidst, at søge lindring i den “sikkerhed,” som den sort/hvide tænkning giver.

Sort/hvid tænkning i praksis

Tænker vi i sort/hvidt, er vi tilbøjelige til at vurdere andre og os selv meget forsimplet som i disse eksempler:

  • Enten er du autentisk og ærlig – eller du er overfladisk og lyver.
  • Enten er du en helt – eller en skurk.
  • Enten er du en sexet kvinde – eller også er du kold og jomfrunalsk.
  • Enten er du en alfahan, der styrer – eller du er en beta, andre pisser på.
  • Enten elsker du mig – eller du hader mig.
  • Enten får jeg alle mine ønsker opfyldt – ellers bliver jeg snydt.
  • Enten elsker du dig selv – eller også har du et for lavt selvværd.
  • Enten er du en succes – ellers er du en fiasko.
  • Enten er du smuk – eller du er grim.
  • Enten ringer han nu – eller også ringer han aldrig.

Det er jo en meget primitiv, og derfor fejlagtig, form for analyse. Nogle kalder det også binær tænkning, for den består altid af to ekstreme synspunkter, der synes at udelukke hinanden. Det er typisk, at tænkningen er præget af ord som enten/eller; altid/aldrig; ond/god; sund/giftig osv. Psykologien kalder det for splitting og betegner det som en primitiv forsvarsmekanisme.

Det er svært at forholde sig til andre mennesker

Verden er kompleks, og vi mennesker er tit svære at blive kloge på. Vi kan somme tider være mere selskabelige, mens vi andre gange har mest lyst til at være alene. Eller min ven, der plejer at være tålmodig og hjælpsom, småvrisser en dag, at han har for travlt til at tale med mig. Får det mig til pludseligt at svinge fra at se ham som min bedste ven til, at han er et nederdrægtigt møgdyr – ja, så er det mig, der har et problem.

Det begynder allerede i barndommen. De forældre, der både beskytter os og tager sig kærligt af os, kan også være uenige med os, opdrage på os og skælde ud. Barnets reaktion er ofte spontan og forsimplet, afhængigt af om barnet får sin vilje eller føler sig modarbejdet. Tit ender det med Jeg elsker dig, Mor! eller Jeg hader dig, Mor!

Det er forståeligt, at det lille barn ikke kan forstå en masse nuancer ved en bestemt adfærd eller et udsagn, eller at den samme forælder kan være afvisende på et tidspunkt og trøstende på et andet. Det er simpelthen for svært for en lille hjerne, der endnu ikke har samlet information og erfaring nok til at kunne lægge indtrykkene på de rette (og mange) hylder.

Det er meget nemmere at gruppere alle indtryk i kun to kasser: Enten er det godt for mig, eller også er det dårligt for mig. Den far, der mader mig, er god. Den far, der taler i telefon og ikke har tid til mig, han er ond.

I udviklingshistorien har det sikkert været hensigtsmæssigt, at vi lynhurtigt har kunnet beslutte, om vi kunne føle os trygge, eller om vi skulle være på vagt; om planten er spiselig eller giftig; om nogen er ven eller fjende.

Det er den store fordel ved at tænke i sort/hvidt. Andre mennesker bliver meget nemmere at forholde sig til. Vi slipper nemlig for at skulle forstå og vurdere modsatrettede indtryk. For barnet er det svært at forstå, at forældrene både kan være “gode” og købe slik til fredag aften, og når aftenen så er gået, forvandler de samme forældre sig og bliver “onde” og siger Nu er det sengetid.

Modne mennesker har plads til nuancerne

At tænke i sort/hvidt bliver et problem, hvis vi tager denne tænkemåde og de reaktionsmønstre, der er knyttet til den, med ind i voksenlivet. For ingen er jo begrænset til enten at være en guddom eller at være en satan. Hverken andre eller dig selv. Nogle gange opfører vi os mest på den ene måde og andre gange mest på den anden. Det skifter efter humør, situation, tanker og mange andre omstændigheder.

Kan den voksne ikke indlemme og udholde disse almindelige, modsatrettede følelser, vil andre opleve ham som følelsesmæssigt svingende. Han er svær at være sammen med, for han overreagerer, fejlfortolker og kan skyde andre det værste i skoene. Eller han kan omvendt være så grænseløst begejstret, at det ikke er til at forstå. Han kan virke som et urimeligt barn.

Den modne person forstår, at det samme menneske kan rumme forskellige sider og stadig acceptere det som et “helt” menneske. Personen med sort/hvid-tænkningen er imidlertid nødt til at spalte oplevelsen af andre som enten 100 pct. acceptabel eller det stik modsatte. Vedkommende er ufleksibel og ofte styret af impulsive reaktioner, der helt afhænger af, om vedkommende føler sig bremset eller opmuntret af de andre.

Klik, og lær at vurdere mennesker og situationer

Deler vi andre mennesker op i gode og onde, kan vi være sikre på en kraftig reaktion. Skælder du andre ud eller bliver aggressiv over for dem, vil de formentlig også begynde at opføre sig fjendtligt. Idealiserer du dem, bliver de måske først glade for dig, men de begynder hurtigt at føle bekendtskabet snærende og måske endda at misbruge den ubegrænsede tillid, du viser dem.

Kaos og selvhad

Svinger ens opfattelse af andre meget, fordi man er impulsivt styret af sine følelser, fører det nemt til kaos. Forholdene til andre bliver intense og præget af grænseløs kærlighed eller voldsomt had. Den slags forhold bliver meget let ustabile på grund af de pludselige og hyppige skift, og det fører til brud og sårede følelser hos begge parter.

Et menneske, der er afhængig af denne tænkemåde, er også tilbøjelig til at bruge den på sig selv. Personens selvopfattelse vil derfor svinge mellem enten at være ukritisk forgabt i sig selv (storhedsvanvid) eller at fordømme sig selv. Det sidste kan føre til selvhad, depression eller, i værste tilfælde, selvmord.

Den sort/hvide tænkning begynder som en taktik, der skal beskytte os mod usikkerhed, men den ender som et selvbedrag, der gør meget mere skade end gavn. Dette usunde tanke- og reaktionsmønster efterlader mennesket uden redskaber til at navigere fornuftigt i forhold til andre mennesker.

Ekstrem tænkning i sort/hvidt og splitting kan være forbundet med visse psykiske lidelser som personlighedsforstyrrelser. Men husk på, at Mandens Manual hverken bliver skrevet af psykologer eller læger. Personligt tror jeg, vi alle sagtens kan falde i vandet og ty til en vis sort/hvid tænkning i pressede situationer, uden at der er noget forkert i det. Om det bliver et problem afhænger af omfang, intensitet og konsekvenser.

Hvem har ikke tænkt noget grimt om en person, der har skuffet os? Det vigtige er, at vi igen vender tilbage til vores mere nuancerede jeg, når følelserne falder til ro. Er du i tvivl, om dette passer, så spørg et par, der har boet sammen i årevis. Når de lykkes, er det bl.a. fordi, de hurtigt kan finde tilbage til ligevægten og igen se det gode i modparten, selv om de har råbt ad hinanden. De holder af hinanden med både deres gode og dårlige sider.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Foto: Ulisse Albiati

Del dette indlæg

2 comments

  1. Kim says:

    Hej Ole

    Rigtig god artikel og jeg er enig i dine udlægninger.
    Men det kræver man har rimelige evner i abstrakt og nuanceret tænkning og at ens kognitive færdigheder er veludviklede.
    Jeg har erfaring for at, at mennesker, som ikke har veludviklede kognitive færdigheder, ofte også bruger sort/hvid tænkning, sprog og endda i handlinger. Både fra mine terapier og mit misbrugsarbejde i fængsel og arrester, at mange mennesker ikke har lært at bruge deres kognitive færdigheder. Det er min erfaring, at en persons opvækst har indflydelse på, hvordan man bruger sine kognitive færdigheder. Desværre har personer opvokset i ressourcesvage hjem ofte et svage kognitive færdigheder. Ressourcesvage hjem i denne kontekst er bredt repræsenteret i samfundet. Det er ofte fra disse hjem jeg har oplevet sort/hvid tænkning, som du så fint beskriver det.

    • Ole Grosen says:

      Kim, tak fordi du tilføjer indlægget nuancer og pointer. Det er jo trist, når mennesker ikke bruger de positive muligheder – måske fordi de aldrig har lært at bruge og mestre dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *