Hjem » Afvisninger og dates: Lær at mestre det

Afvisninger og dates: Lær at mestre det

Del dette indlæg

Hvordan afslår du uønskede henvendelser på et datingsite? Hvordan håndterer du det, når andre ikke er interesseret i dig? Denne guide giver dig svar på, hvordan du takler afvisninger og dates som en mand.

Afslag er uundgåelige, når du dater online. Tusinder skriver til hinanden hver dag på datingsites, så det ville være umuligt, hvis alle skulle passe sammen med den, de tilfældigvis skriver til først. Afslag er så at sige indbygget i konceptet.

Afslag kan komme på ethvert tænkeligt tidspunkt. Faktisk kan det ske, inden I overhovedet har skrevet sammen: Du besøger for eksempel Evas profil. De fleste datingsites har en funktion, så man kan se, hvem der besøger ens profil, og det gør Eva. Hun bryder sig bestemt ikke om din profil, så hun blokerer dig. Det er endnu en almindelig funktion, der sikrer at man ikke modtager beskeder fra uønskede personer.

Er det rimeligt, at Eva blokerer dig, inden du overhovedet har nået at skrive til hende for at fortælle, hvor sød hun ser ud, og hvor meget godt, du kunne gøre for hende? Jo, det er det. Ethvert menneske bestemmer suverænt, hvem de vil kommunikere med.

Er det uforståeligt, at Eva ikke vil have noget med dig at gøre? Det er i hvert fald uforståeligt for dig, for du får ingen forklaring på, hvorfor hun ikke ville kommunikere med dig, selv om hun ikke kender dig. Du sidder bare med en tom fornemmelse, og det vil man gøre, uanset hvilken slags afslag man får, og hvornår i forløbet man får det.

Det gør ondt at blive sorteret fra, men sådan er vilkårene
Afslag svier, sådan er det. Accepter det og lev med det. Den gode nyhed er, at jo mere du dater online, des mere tykhudet bliver du, så du vænner dig efterhånden til det.

Alle får afslag. Selv de smukkeste kvinder får afslag. Onlinedating lægger op til, at vi tror, at vi har ubegrænsede valgmuligheder, så vi kan vælge og vrage mellem mennesker. Breaking news: Det tror de andre også, så alle sorterer med hård hånd.

Er du følsom, kan du overveje, om onlinedating overhovedet er noget for dig. Har du et meget sårbart sind, bør du overveje det. For vejen til en mulig kæreste er brolagt med afslag. Så er du advaret.

Klik, hvis du vil være bedre til at date

Lad os antage, at Adam skriver en hilsen til Eva, der ikke er interesseret. Hun kan vælge at sende et afslag retur i en eller anden form, eller hun svarer slet ikke.

Svarer hun ikke, er det også et afslag, hvis man ellers kan se, at hun logger ind på sitet. Men måske er brevet forsvundet i cyberspace, så Eva slet ikke har modtaget det, tænker Adam. Nej, den undskyldning var kun brugbar i slutningen af halvfemserne, da teknikken somme tider drillede – det gør den ikke længere.

Intet svar betyder, at hun ikke er interesseret. Eneste undtagelse er, at mange datingsites, for at lokke kunder ind i butikken, tilbyder folk at lave en gratis profil. Med den kan de typisk se andres profiler, men de er afskåret fra at skrive og læse breve. Sådanne “døde” profiler kan du ikke helt undgå.

Man kan diskutere, hvorvidt det er uhøfligt slet ikke at svare, når nogen har skrevet til en. Men modtageren kan være i tvivl om, hvordan de skal formulere et høfligt afslag, og så lader de være. Eller de er bedøvende ligeglade. Du ved det ikke, og det er sådan set også ligegyldigt. Svarer hun ikke, er det game over.

Dén må du bare sluge. Spørg ikke, hvorfor hun ikke er interesseret. Bed ikke om en forklaring, en uddybning eller noget som helst andet. Dette gælder uanset, om hun svarer, eller hun skriver tilbage og siger nej tak.

Svarer hun, kan afslaget være noget i retning af “Tak for dit brev. Jeg er desværre ikke interesseret, held og lykke.” Er svaret så kort, behøver du ikke at svare tilbage. Skriver hun et pænt, lille brev, kan du overveje at skrive “Held og lykke til dig også.” Det er op til dig.

Da onlinedating var nyt, gik folk mere op i at svare hinanden pænt og høfligt. Nu har de vænnet sig til teknikken, og der har lagt sig en vis shopping-mentalitet hen over fænomenet. Folk er blevet mere ligeglade med andres følelser – tænk på Tinder, hvor brugeren bare swiper til højre eller venstre, når et nyt ansigt dukker op på telefonen. For sjældent husker vi på, at der bag et foto er et levende menneske med tanker og følelser.

I kan også have skrevet sammen i nogle dage, og pludselig hører du ikke fra hende, eller der er pludselig længere mellem hendes breve, der er blevet kortere. Også dette er tegn på, at hun har mistet interessen.

Kvinder kamuflerer afslag
Mange kvinder er blevet opdraget til, at de skal være pæne piger. Det betyder, at de tit er tilbøjelige til at undgå konfrontationer og at sige nej direkte til andre, især mænd. For at undgå at fremstå negative, kan de sige “Jeg vil gerne mødes med dig – jeg har bare så travlt i øjeblikket,” eller de venter længe med at svare og håber, at manden forstår hentydningen.

Mange mænd har desværre svært ved at afkode en kvindes budskab, når hun ikke siger nej direkte. Vi tror, at så længe hun ikke direkte har sagt nej, er der stadig en chance – eller måske skriver hun bare så kort, fordi hun er træt? Nej, hun bliver så ordknap, fordi hun er træt af ham, hun skriver med. Lær, at kvinder, der nøler eller kun udviser en lunken interesse, bare prøver at fortælle på en pæn måde, at de ikke er interesserede.

Som mand er det derfor lettest, hvis du tolker alt andet end et klart ja som et nej. Måske risikerer du på den måde at misse et par kæresteemner, men det er en mere sikker kurs end at tolke et lunkent måske som et ja.

Klik, og få 10 gratis datingtips og nyhedsbrevet direkte i din indbakke

Kræv aldrig forklaringer eller uddybninger af en kvinde, der ikke er interesseret. Enten bør du slet ikke reagere, eller du skriver eller udtaler et roligt “Helt okay, hyg dig.”

Henvend dig ikke til hende igen. Fortsætter du med at kontakte hende, når hun har demonstreret sin manglende interesse, er du en stalker. Den opførsel får dig til at fremstå både ynkelig, og som en der krænker andre. Lad være.

Når du selv giver et afslag
Du finder ud af, at jeres skriverier eller et første møde ikke fører nogen steder hen. Så er der ikke andet at gøre end at afslutte forbindelsen. Det kan du gøre på forskellige måder, afhængigt af hvor involverede I har været. Der er forskel på at have udvekslet en mail eller to, eller om I har mødtes på en date. Men i begge tilfælde bør ingen af jer have investeret særlige følelser – I er to, der kun har haft en overfladisk kontakt. Her er et par måder at gøre det på:

Lad det fise ud. Du kan lære af kvinderne og bruge antydningens kunst. Træk tiden ud, inden du svarer, svar kort og læg ikke op til yderligere kommunikation ved at stille hende spørgsmål.

Spørger hun direkte, om I skal ses – eller ses igen hvis I har været på en første date – svarer du lidt henholdende, at det var hyggeligt, men at du har travlt i øjeblikket.

Er du typen, der vil melde mere tydeligt ud, skriver du en kort mail eller en sms: “Det var hyggeligt at skrive/mødes med dig, men jeg tror ikke, at jeg kan tilbyde dig, hvad du savner.”

Det sidste afslag er af typen “Det er ikke dig, der er noget galt med. Det er mig.”

Lyv og vær diplomatisk
Ja, det er lyv. Sandheden er, at du ikke er interesseret i hende af den ene eller den anden grund. Ville hun blive gladere eller klogere, hvis du skrev til hende, at hun var ti år ældre og tyve kilo tungere end på de billeder, hun havde sendt dig? Eller at du blev træt af hendes skærebrænderstemme, der kværnede nonstop i halvanden time, uden du kunne få et ord indført?

Nej, hun ville kun føle sig såret. Det er der ingen grund til, så vær diplomatisk. Lyv. Her er et par forslag til, hvad du kan sige eller skrive:

  • Det var hyggeligt at skrive/tale med dig, men jeg har meget travlt på jobbet/uddannelsen for tiden
  • Jeg har tænkt over min situation og ønsker ikke et forhold i øjeblikket
  • Jeg er begyndt at tale med min eks. igen
  • Du er så klog/smuk/perfekt, at jeg føler mig mindreværdig

Bemærk, at du på ingen måder giver hende skylden eller nedgør hende som menneske eller kærestemateriale. Det er ikke hende, der er noget galt med – der var bare noget i dit eget liv, der kom i vejen.

Men skal man ikke altid sige sandheden?  Jo, hvis du vidner i retten. Der er ingen rimelige grunde til at såre andres følelser unødigt. Desuden kan det lægge op til en diskussion og trække pinen ud. Hun vil måske sige, at hun plaprede løs på jeres date, fordi hun var nervøs. Sådan er hun slet ikke normalt, og hun vil være opmærksom på det fremover, siger hun.

Måske. Men du har allerede tabt interessen. Det er game over, I skal videre begge to – hver for sig. Husk, at et afslag er lige så surt for hende, som hvis du selv får et.

På et datingsite er det op til dit eget temperament, om du helt undlader at svare på et første brev fra hende, eller om du skriver et “Desværre, jeg skriver med en anden i øjeblikket.”

Er I kommet så langt, at I har haft sex sammen, må du mødes med hende personligt og overbringe de dårlige nyheder. Alligevel kan du med fordel bruge en af forklaringerne ovenfor.

Et afslag er også surt for dig at modtage. Men hold sammen på dig selv, og opfør dig som en gentleman. Kræv ingen forklaring, stalk hende ikke.

Skal du give et afslag, så gør det hurtigt, når du har taget beslutningen. Hun bør ikke føle, at du holder hende hen. Beskyt hendes følelser, så godt du kan, og gør det diplomatisk. Lyv om nødvendigt.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

5 comments

  1. julia says:

    Interessant læsning. Og er meget enig langt hen af vejen.
    Især mht at man altid bør afvise face to face hvis man har haft sex.
    Men mht løgne. Jeg er enig i at man bør holde igen med at fortælle at den man møder er grim, tyk, lyder dum osv.
    Der kan man feks sige at man ikke synes kemien var der.
    Men hvis man vælger at fortsætte på flere dates og især efter sex og man pludselig mister interessen så bør man være så
    Ærlig som muligt synes jeg. Også selvom det evt kan såre den anden at høre sandhendem. For en løgn kan såre langt mere.

  2. Line says:

    Et pip fra den anden side 🙂 fra en kvinde

    Meget enig i at man ALDRIG må holde nogen hen i uvished, når man ved at interessen ikke er der. Det er uordentligt og siger meget om hvor vag en person afslags-giveren er.

    Derfor synes jeg det er virkeligt ærgerligt at du skriver at man skal “lære af kvinderne (ikke mig) og lade det fise ud”, for det er jo netop den der krysteragtige adfærd, hvor man ikke kan melde ud, fordi man er bange for at såre den anden.
    Jeg håber du mener dette når det gælder skriverier. Selv om jeg også her mener man bør mande sig op og lukke den tydeligt.
    Så snart man har datet, bør man I hvert fald give et afslag, så snart man ved at det ikke bliver til mere.

    Et afslag er 1000 gange mere respektfuldt, end at lade den anden gå at gætte på om der er interesse og hvorfor man ikke var god nok. Giv den anden en closure, så kan vedkommende komme videre uden at gå og spilde tid på at vente og drømme på noget der ikke bliver.
    Enig i at det kan gøres med hvide løgne.

    Vi skal væk fra den kujonagtige, tavse adfærd og tilbage til dengang man opførte sig ordentligt overfor hinanden.

    Artiklen er i øvrigt fra 2015 inden begrebet gosthing var alment kendt.
    Den tendens er stigende og helt igennem respektløs. Lad os endeligt komme væk fra at tie hinanden ud. Det er mig ubegribeligt at bogen kan synes det er ok.

    God dating. Det er virkeligt sjovt, når man opfører sig pænt overfor hinanden.

    • Ole Grosen says:

      Tak for dit input, Line.
      Jeg er rørende enig med dig i, at vi skal behandle hinanden ordentligt. Problemet ude i virkeligheden er vist desværre, at mange mener, at der gælder særlige spilleregler for dem – og mere strikse regler for andre. Lad os huske, at ligesom vi ser på andre mennesker som “de andre,” er vi selv en af “de andre,” når man ser os fra andres synspunkt.
      Jeg tror, der er sket et skred i retning af mere ghosting, simmering og andre engelske udtryk, der dækker over, at vi lader andre være i uvished. Den uvished kan være giftig – og jo længere tid et forhold har varet, des værre er den. På den anden side skal vi måske også holde vores egne håb og drømme lidt i ave. Har man mødtes over en enkelt kop kaffe uden at høre mere fra den anden, skal man nok se i øjnene, at tingene slutter med den ene kop.
      Jeg går ind for positiv bevisførelse. Det betyder, at vi aktivt skal sende og modtage positive bekræftelser på, at vi og den anden er interesserede. Mangler disse positive tilkendegivelser, er det game over. Mange har svært ved at forstå, hvad de kalder blandede signaler. Derfor: Er det ikke et “Ja, for søren!” bør man tolke det som et nej. For ens egen sjælefreds skyld.
      Jeg tænker nu ikke, at du sidder “på den anden side.” Jo, denne blog hedder Mandens Manual, men der er næsten præcis lige mange kvindelige og mandlige læsere.

  3. Mette says:

    Jeg er helt uenig i, at man skal stikke en løgn (hvid eller ej) eller “lade det fise ud”, hvis man ikke er interesseret i mere. Det er selvfølgelig nemmest for den der gør det, men det er ubehageligt for den anden, og jeg synes faktisk det er respektløst. Det er ingen undskyldning, at “kvinder gør det også”. Kujonagtig adfærd kan ikke undskyldes med køn.

    Det er langt mere respektfuldt for den anden at melde klart ud, at man ikke synes det skal blive til noget. Og hvis den anden kan gøre noget ved årsagen, er det klart bedst at fortælle det, så den andens muligheder forbedres til næste gang. Måske kan det endda hjælpe personen i livet generelt. Hvis man ikke kan lide at sige det direkte, synes jeg det er bedre end ingenting at skrive det. Om man har haft sex eller ej kan jeg slet ikke se betydningen af. Jeg synes faktisk, at det kan være bedre at skrive, for face to face tvinger man måske den anden i en så sårbar position, at det gør afslaget endnu værre for begge parter. Og måske kommer man til at forhale et afslag, der var bedre at få overstået med det samme?

    Hvis personen der afvises ikke kan gøre noget ved årsagen, er jeg enig i at det er OK ikke at fortælle det. Men hvis man tænker sig om, kan man måske antyde det alligevel; evt. dreje den lidt i en retning, der er mindre direkte men alligevel vil få den anden til at forbedre sin adfærd. Fx eksemplet med forskellen mellem profilbilledet og virkeligheden kunne man jo sige, at man aldrig vænnede sig til denne forskel. Så har man hverken nævnt overvægten eller alder, og måske lærer den afviste at sætte et mere realistisk billede på sin profil.

    • Ole Grosen says:

      Mette, tak for din gennemtænkte og velskrevne kommentar.
      I mit oprindelige indlæg nævner jeg sandt nok muligheden for at lade skriveriet fise lidt ud – men kun i den absolutte begyndelse, hvor parterne har skrevet en besked eller to til hinanden. Ellers er vi enige om, at man skal behandle hinanden respektfuldt og sige pænt og høfligt fra, hvis man ikke ønske at fortsætte kommunikationen. Det kan man gøre ved at skrive kortere svar og vente længere med at gøre det.
      Uanset hvad, hviler menneskelig kommunikation ofte på små og subtile signaler, og det gælder allermest, når vi flirter med hinanden i virkeligheden. Klar og ligefrem tale er normalt at foretrække, men i indledningen af et bekendtskab har en eller begge mere i klemme, og det er måske derfor, flirt fungerer bedre med det underforståede og de små hentydninger. De giver nemlig også afsenderen en “bagdør” ud at situationen, hvis modtageren ikke gengælder interessen.
      For nogle er løgn og sandhed meget sort/hvide begreber. Enten er en udtalelse en kendsgerning, eller også er den en løgn. I en retssal, ja, men mellem mennesker “lyver” vi flere gange om dagen. Vi pynter på sandheden, vi ser tingene fra en lidt anden vinkel (et pænere udtryk for at fordreje kendsgerningerne – og som regel i vores eget favør). Vi undlader at fortælle alt hvad vi synes for ikke at såre den anden. Sidst men ikke mindst “lyver” vi for os selv, når vi efterrationaliserer vores handlinger og beslutninger, når de ikke passer med vores tanker, moral og selvopfattelse. Psykologer kalder det kognitiv dissonans. Det er et vigtigt og spændende område, jeg kun kan opfordre til at læse mere om de steder, hvor der er mere plads end her. Kognitiv bias er også et godt begreb at søge på.
      Hvis vi hele tiden slyngede vores sandheder i hovedet på andre, ville sociale grupper bryde sammen. Vi kan kun være sammen med andre, når vi lader os hæmme af hensynet til at bevare en fredelig tone indbyrdes, selv om vi måske er nødt til at bide os i underlæben somme tider. Derfor spiller den lille, hvide løgn en vigtig rolle som socialt smøremiddel.
      Men sådan fungerer det ikke i et ordentligt parforhold. Her kender vi hinanden godt, og nogle gange må sandhederne altså på bordet, så vi kan få renset luften og forhåbentlig finde en enighed. Men her ser jeg altså forskelligt på, om det er korte, overfladiske bekendtskaber med mennesker vi knap kender, eller om det er i tættere og mere forpligtende forhold.
      Jeg tror ikke på, at vi ved hjælp af ærlighed kan coache andre, vi knap kender, til at ændre deres adfærd eller personlighed, så de lettere finder kærligheden sammen med en anden.
      Problemet her er, at vi også handler med henblik på vores egne interesser, vores engagement (eller mangel på samme) og vores tid. Hvorfor skulle jeg bruge en masse tid på at få fremmede til at indse, at de bør ændre sig? Dels kan det være mig, der tager fejl. Dels kan den anden nemt føle sig såret, fordi vedkommende føler det som en uberettiget kritik. Det er langt fra alle der ved, hvordan de virker på omgivelserne. Endelig kan den anden have vist så frastødende sider af sig selv, at det store flertal bare tænker “Lad mig mig komme væk. Nu.” De tilfælde er heldigvis sjældne.
      Ja, vi burde kunne tale frit og ærligt til alle altid, men det er i den bedste af alle verdener. Indtil den måtte indfinde sig, lever vi som uperfekte væsener blandt vores lige så uperfekte medmennesker. Måske kan vi ikke ændre på situationen, men vi kan forsøge at navigere hensigtsmæssigt og respektfuldt i den.
      Der er mere om emnet her: Alle lyver på dating, og det er helt okay

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *