Hjem » Kvinder vil ikke have mænd med følelser

Kvinder vil ikke have mænd med følelser

Del dette indlæg

Når kvinden efterspørger en mand, der viser følelser, prøver han ofte at indrette sig efter hendes ønske. Han håber, at hun så vil have ham, men det ender tit galt. For kvinder vil ikke have mænd med følelser. De ønsker i virkeligheden, at mænd er mere åbne og kommunikerende, men de formulerer det i stedet som “Jeg vil have en mand, der viser følelser.” Denne efterlysning kan falde på en bytur, i en fortrolig samtale eller i en profiltekst på et datingsite.

Okay, tænker manden, der tager kvindens ord bogstaveligt. Han prøver så at finde de bløde sider frem, tale om følelser og forsøger at nedtone sin indbyggede, pågående seksualitet.

Hvorefter han oftest bliver kasseret. Kvinden tager i stedet hjem med en anden mand, der toner rent flag og ikke er bange for at vise, at han har lyst til hende. Så sidder vores uheldige helt alene tilbage og piver: “Hun sagde, at hun ville have en blød mand, så jeg gjorde mig blød, og nu vælger hun alligevel det macho-røvhul, hun lige har brokket sig over. Kvinder siger ét men gør det modsatte. Hvor er det løgnagtigt og uretfærdigt!”

Det lyder jo ellers så rigtigt og fornuftigt at vise følelser. Sandsynligvis er det derfor, mange kvinder efterlyser det. Det står også at læse i flere dameblade, og det er i højeste grad politisk korrekt, fordi udsagnet tilsyneladende vil gøre op med den “hårde og ufølsomme mand,” som en del kvinder har et ambivalent forhold til. Han kan både være tiltrækkende, når han skærer igennem, men han kan også være skræmmende, hvis ufølsomhed bliver til brutalitet.

Mænd får psykologien galt i halsen
Hvorfor kan mænd så vælge en blød, nærmest feminin, tilgang til kvinder? Fordi nogle mænd tror, at det er en nem genvej til kærlighed og sex, når nu kvinden selv siger, at det er blødhed og følelser, hun vil have. Men kvinder vil have mænd, der opfører sig maskulint – ikke feminint. Hvordan kan mænd så tro, at den nye, bløde taktik virker? Det er der to hovedårsager til.

Dels prøver mænd at regne ud, hvordan kvinder fungerer psykologisk men kommer til en forkert konklusion. Dels går det galt med kommunikationen, fordi de to køn opfatter ordene, deres betydning og sammenhæng forskelligt. Vi tager det psykologiske først.

Nogle mænd observerer, hvordan kvinder nyder at tale indbyrdes og tænker “Aha, så må jeg tale og agere med kvinder på samme måde.”

Andre mænd tænker: “Jeg ønsker, at en kvinde opfører sig på denne (feminine) måde over for mig. Så bør jeg nok opføre mig på samme måde over for hende.” De tror, at andre ønsker det samme som dem selv, fordi de overfører deres egne tanker og forståelsesramme til den anden part.

Andre mænd igen tænker: “Mange kvinder brokker sig over, at mænd opfører sig dårligt og dropper dem, så snart de har haft sex. Jeg vil vise hende, at jeg ikke er sådan en hård og ufølsom mand.”

Endnu en gruppe mænd tænker: “Jeg kan lide denne kvinde. Men hvis jeg opfører mig maskulint og pågående, og således viser min seksualitet, så vil jeg skræmme hende væk – kvinder kan jo ikke lide sex. Jeg må opføre mig som en god, platonisk ven i stedet. Hun vil falde for, at jeg er en ædel ridder uden bagtanker, og så kaster hun sig om halsen på mig.”

Endelig glemmer disse mænd at se på, hvordan kvinder agerer i forhold til andre mænd med en mere maskulin attitude og drager den rigtige konklusion af det. De ser en anden mand optræde selvsikkert men tolker det som arrogance. De ser en anden være kæk og synes han er en slibrig Don Juan. De ser ham lægge armen om kvinden uden at spørge om lov, og de tænker, at han er grov og primitiv.

Oveni kommer, at det i de sidste årtier har været politisk korrekt at nedgøre mandens seksualitet. At han tager initiativ og er pågående, er af nogle blevet udlagt som aggression. Hans lyst til sex med kvinder er blevet fremstillet, som om han udnyttede dem for sin egen fornøjelses skyld. Disse anklager kommer i forlængelse af en århundredelang religiøs-kulturel opfattelse af, at mandens seksualitet er egoistisk, primitiv og umulig at styre, mens kvindens er smuk, sart og uskyldig. Disse tanker har givet en del mænd dårlig samvitighed og en kedelig smag i munden – somme tider med rette.

Mange af disse mænd vælger ikke bevidst at være den bløde og forstående veninde-mand. De er opdraget til det fra begyndelsen af mødre og andre kvinder, der har fortalt dem, at kvinder er så fine og skrøbelige, at de ikke kan tåle, at en mand lægger an på dem.

At respektere andre er rigtigt og godt, men disse mænd respekterer kvinder så meget, at de ikke tør udsætte dem for et kærlighedsforhold. Den rigtige grund er snarere, at disse mænd er så nervøse for, at kvinden vil afvise dem, at de ikke tør tage et initiativ. Den usikkerhed mærker kvinden straks, og en mand, der ikke engang tør tale til en kvinde, har automatisk diskvalificeret sig som kæreste.

At se sin egen utilstrækkelighed i øjnene er ikke rart. Så disse mænd efterrationaliserer i stedet og fortæller sig selv, at de mere pågående mænd er grove og sexfikserede, og at kvinders ord ikke er til at stole på.

Kønnene taler forbi hinanden
Kommunikationen går galt i dette tilfælde, når begge køn misforstår hinanden. Årsagen er, at mænd tager ord så pokkers bogstaveligt og ofte glemmer sammenhængen. Kvinder er eksperter i menneskelige sammenhænge men taler ofte vævende og diffust, hørt med mænds ører.

Manden er vant til kun at se på ordenes konkrete indhold, så han begår den fejl at tage det alt for bogstaveligt, når kvinden efterlyser følelser hos ham. Han hører udelukkende ordene “vise følelser” uden at tænke over, hvad disse ord dækker. Han kommer derfor til at reagere på, hvad man kunne kalde kvindens overskrift i stedet for at læse hele artiklen.

Kvinden siger godt nok, at hun ønsker en mand, der viser følelser. Men hun glemmer at fortælle, hvad hendes ord mere præcist dækker over. Hun glemmer at læse hele sin artikel højt for ham.

Ordet følelser er et problem i sig selv, fordi det er en meget vag beskrivelse af, hvad hun virkelig efterlyser. Savner hun en mand, der sidder og tuder ned i en hel køkkenrulle, mens han ser en romantisk komedie? Ønsker hun at se en mand blive vred og aggressiv, hvis tingene ikke kører lige efter hans hoved?

Nej, nok er det følelser, men kvinden opfatter dem som tegn på svaghed. Hun forventer en mand, der kan holde sammen på sig selv, når han bliver udsat for påvirkninger. Hun vil have:
En glad og positiv mand
En mand der har kant men ikke er hård og kold
En mand der åbent fortæller, hvad han tror på og tør stå ved det
En mand der er kompetent men lytter til andre
En mand der tager initiativ uden at tromle andre ned
En mand hun kan tale med

Hun vil ikke have:
En slatten mand uden rygrad
Et arrogant og aggressivt røvhul
En der enten er tavs eller taler hende efter munden
En der jubler over, at han skal til frisøren eller købe tøj

Vrede, sorg, frygt og glæde er de fire grundfølelser. Skulle kvinder efterlyse, at mænd viser flere af disse? Næppe. Hvis det i virkeligheden ikke er følelser, hun efterlyser hos manden, hvad er det så?

Hun vil vide, hvor du står
Kvinden vil have sikkerhed. Derfor vil hun gerne vide, hvor manden står, og hvad han tænker. Det er det, hun ønsker at vide noget om – ikke hans følelsesliv som sådan. For det ligger dybt i kvindens bevidsthed, at manden kan love hende guld og grønne skove for at få sex. Det bedrag ønsker hun naturligvis ikke af hensyn til sig selv og børnene, så derfor vil hun have et reelt billede af, hvor han står. Det giver hende en fornemmelse af kontrol over situationen, selv om det sjældent er garanti for noget som helst – netop fordi mænd kan foregive at have dybere følelser, end vi reelt har.

Åbenhed og sårbarhed er mere positive udtryk for det, kvinden ønsker, når hun efterlyser følelser hos manden. Ordene kommer begge i en god aftapning, hvor de kendetegner en, der tør at stå frem, som det menneske han er. At han har modet til at handle, selv om han risikerer at fejle. At han ved, at han er god nok, selv om han ikke er perfekt.

Åbenhed og sårbarhed kan også være skidt, hvis de overdrives. Så betegner ordene en, der fortæller for meget om sig selv uden at tænke på følgerne, eller at han er bange, skrøbelig og lige ved at gå i stykker. Den måde at vise følelser på klæder hverken mænd eller kvinder.

Rådet må være, som i mange af livets andre forhold, at manden skal holde sig nogenlunde midt på banen, så han undgår at komme ud i de to yderpositioner, der er henholdsvis rå/ufølsom og slatten/karakterløs.

Hvad mener du? Skriv en kommentar.

Del dette indlæg

2 comments

  1. Margit says:

    Kvinder er ret forskellige. F.eks. vil nogle gerne have en mand, der kan være den stærke, mens andre hellere vil have en samarbejdspartner. Jeg tror, kommunikationen ofte går galt, hvis manden går for hurtigt frem eller ikke formår at vise, hvad han vil. Sidstnævnte er især de bløde mænds problem, og så kan kvinden tro, at han alligevel ikke rigtigt gider hende. Dem, der går hurtigt frem, kan til gengæld komme til at skræmme kvinden væk eller “indfange” hende kortvarigt, hvorefter hun alligevel ikke gider ham og måske oven i købet føler, at han har været grov, fordi de ikke selv har formået at sige fra over for hans frembrusen. Slutteligt kan det også være svært for nogle mænd at forstå, at de bare ikke er deres udsetes type. De tænker, at hvis de bare lige gør sådan og sådan, så vil hun nok alligevel have ham. I nogle tilfælde KAN det også ændre hendes mening om ham, men hvis han stadig har en tendens til at gøre noget, hun SLET ikke kan lide, eller kemien slet ikke er der, eller hun føler, han er for falsk, hjælper det ikke. Med hensyn til “guld og grønne skove” er vi også meget forskellige. Nogle kvinder synes, de skal have et flot bryllup, blomster og valentinsgaver, mens jeg f.eks. hellere vil have en mand, der er helt nede på jorden, og som ikke tror, han hele tiden skal vise sig eller forære mig mere, end jeg giver ham. Ligeledes er der nogle kvinder, der elsker, når manden er handyman, hvorimod jeg selv godt kan lide, at vi begge kan være det og også begge sørger for et ryddeligt hjem.

    • Ole Grosen says:

      Margit, som du selv skriver, er vi alle mere eller mindre forskellige, og vi kommunikerer desværre også tit på forskellige måder. Det ville være mere enkelt, hvis vi alle fulgte den samme brugsanvisning.
      Manden er stadig ofte initiativtageren, i hvert fald i den mest spæde begyndelse, men uanset hvilket køn, der tager det første skridt, er det altid sværere at skulle prøve sig frem og gætte, hvad der er det rigtige end at sidde i baghånd og nøjes med at forholde sig reagerende på den andens udspil.
      Klar og tydelig kommunikation burde naturligvis være løsningen, men den har det desværre med at trække en romantisk stemning nedad, hvis vi møder hinanden med tjeklister og varedeklarationer. Du ville nok også løfte øjenbrynene, hvis jeg gik hen til dig og sagde “Hej, jeg hedder Ole, og jeg leder efter en kvinde på nogenlunde din alder og med dit udseende. Du ser kvik ud – skal vi ikke sætte os ned og finde ud af, om vi to er noget for hinanden?” Det kan også blive for direkte, ikke? Vi når længere med at flirte og sende varme og positive signaler. Så må vi håbe, den anden fanger dem – ellers må vi sende nogle flere.
      Men kun til en vis grænse, for jeg må desværre give dig ret i, at nogle mænd ikke er gode til at aflæse modparten. De bliver ved og ved, og i nogle tilfælde kan det desværre ende i stalking, eller det der er værre.
      Samtidig har undersøgelser vist, at kvinder – modsat af hvad folkeviddet mener – er nogenlunde lige så dårlige som mænd til at lægge mærke til, at den anden flirter. 16 aktive flirtesignaler er, hvad der i gennemsnit skal til, før den anden bemærker – eller i hvert fald tør reagere på – vores interesse. Det er forståeligt, at de to parter let misforstår hinanden.
      Tak for dit input.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *